Forside › Padel › Hvad er padel?
Hvad er padel? Guiden til Danmarks hurtigst voksende sport
Padel er en ketchersport for fire spillere på en lukket bane med glasvægge — en slags tennis, hvor bolden bliver ved med at være i spil, fordi væggene sender den tilbage. Sporten er nem at komme i gang med, svær at mestre, og så social, at de fleste booker næste tid, før de forlader hallen. Denne guide forklarer, hvad padel egentlig er: hvor det kommer fra, hvordan banen og udstyret ser ud, hvad reglerne går ud på — og hvad det koster at komme i gang i Danmark.
Padel forklaret på 30 sekunder
- Fire spillere — padel spilles som double på en bane, der er lukket inde af glasvægge og gitter.
- Banen er 20 × 10 meter — omtrent en tredjedel af en tennisbane.
- Serven er underhånds: bolden studses i gulvet og rammes i eller under hoftehøjde.
- Væggene er en del af spillet. Efter ét opspring i gulvet må bolden ramme dine vægge — og du må bruge din egen væg som bande til at sende bolden retur.
- Der tælles som i tennis — 15, 30, 40, parti — og en kamp er bedst af tre sæt.
- Battet har ingen strenge: det er en massiv, perforeret plade på maks. 45,5 cm.
Resultatet: lange dueller, få døde bolde og en sport, hvor en nybegynder kan have det sjovt fra første time — men hvor topspillerne stadig finder nye vinkler efter tyve år.
Hvem opfandt padel? En for lille have i Acapulco
Padels oprindelse er usædvanlig præcis dateret. Ifølge Det Internationale Padelforbunds egen historik blev sporten opfundet i 1969 i Las Brisas i Acapulco, Mexico, i et hus ejet af Enrique Corcuera. Corcuera var tennisentusiast, men hans have var for lille til en tennisbane i fuld størrelse. I stedet byggede han en mindre bane på 20 × 10 meter, omkranset af tre meter høje mure med et tennisnet i midten. Det blev historiens første padelbane — og målene står den dag i dag i FIP’s regelbog.
Det første regelsæt blev skrevet af hans kone, Viviana Corcuera — tidligere Miss Argentina — som forærede ham reglerne i fødselsdagsgave. Sporten spredte sig, fordi Corcueras gæster tog den med hjem:
| Årti | Hvad skete der |
|---|---|
| 1970’erne | Prins Alfonso af Hohenlohe, der holdt sommerferie hos Corcuera, tog padel med til Spanien og byggede baner ved Marbella Club Hotel. Nogenlunde samtidig bragte argentineren Julio Menditeguy sporten til Argentina. |
| 1980’erne | Padel spredes til Brasilien, Uruguay, Chile, Frankrig, USA og Canada. I 1988 stiftes verdens første nationale forbund, Asociación Padel Argentino, og samme år spilles den første landskamp mellem Spanien og Argentina. I 1989 opfinder træneren Jorge Galeotti “Crystal Palace” — den første transportable glasbane, som viste sig afgørende for sportens internationale udbredelse. |
| 1990’erne | 12. juli 1991 stiftes Det Internationale Padelforbund (FIP) i Madrid af forbundene i Argentina, Spanien og Uruguay. Første VM afholdes i Spanien i 1992. I 1997 enes Spanien og Argentina i Barcelona om at forene reglerne — og standardisere navnet “Padel” (i Argentina hed det indtil da “Paddle”). Ved årtiets slutning findes 11 nationale forbund. |
| 2000’erne | Første junior-VM i La Plata, Argentina, i 2000 — og professionaliseringen tager fart. |
Banen: 20 × 10 meter glas og gitter
Banen er padels vigtigste ingrediens — den er grunden til, at sporten opfører sig anderledes end alt andet. FIP’s krav:
- 20 meter lang og 10 meter bred (indvendige mål), delt på midten af et net.
- Nettet er 0,88 meter højt på midten og 0,92 meter ved stolperne — lidt lavere end et tennisnet.
- Servelinjerne ligger 6,95 meter fra nettet på hver side.
- Baggavlene er 4 meter høje: de nederste 3 meter er væg (typisk glas), den øverste meter er gitter.
- Frihøjden skal være mindst 6 meter over hele banen — 8 anbefales i nye anlæg.
- Underlaget er typisk kunstgræs i grøn, blå eller terracotta, og skal give et regelmæssigt opspring.
Væggene er ikke bare indhegning: de er en aktiv del af spillet. Efter bolden har studset i dit felt, må den gerne ramme dine vægge — og du må bruge din egen bagvæg som bande til at sende bolden tilbage over nettet. Det er dét, der skaber padels signaturmoment: bolden, der hentes dybt bag baglinjen via glasset. Vil du have alle detaljer om vægge, gitter og out of court-spil, har vi hele regelsættet i vores guide til padel regler.
Reglerne kort fortalt
Padel har lånt pointsystemet fra tennis, men har fire regler, der gør spillet til sit eget:
- Serven er underhånds. Du studser bolden i gulvet bag servelinjen og rammer den i eller under hoftehøjde — diagonalt over til modstanderens servefelt. Du har to forsøg.
- Bolden må kun studse én gang i gulvet. Efter opspringet må den gerne ramme dine vægge; den er stadig i spil.
- Væggen er din ven, gitteret er det ikke. Du må spille via din egen væg — men slår du bolden direkte i modstanderens væg eller gitter uden opspring først, taber du pointet.
- Der tælles som i tennis: 15, 30, 40, parti. I Danmark spilles typisk golden point ved 40-40: ét afgørende point, hvor modtagerne vælger side. Sæt vindes med 6 partier (tiebreak ved 6-6), og kampen er bedst af tre.
Udstyret — og hvad det koster at komme i gang
Padel kræver overraskende lidt. Du skal reelt kun bruge tre ting:
Battet
Padelbattet har ingen strenge. Det er en massiv, perforeret plade — og FIP’s krav er præcise: højst 45,5 cm langt i alt, 26 cm bredt og 38 mm tykt, med cylindriske huller på 9-13 mm i slagfladen. Der er ét krav mere, som er værd at tage alvorligt: sikkerhedsstroppen om håndleddet er obligatorisk — den står i regelbogen, ikke i manualen. Fra 2026 koster en knækket strop endda pointet med det samme.
Battene deles typisk i tre former: rund (størst sweetspot, mest tilgivende — begynderens valg), dråbeform (allround) og diamant (mest power, mindst tilgivelse — til øvede angribere). Vores side om padelbat viser hele markedet med dagligt opdaterede priser fra danske shops — fra begyndervenlige bats til Tapias NOX-flagskibe.
Bolden
Padelbolde ligner tennisbolde, men har lavere tryk. FIP kræver en diameter på 6,35-6,77 cm, en vægt på 56,0-59,4 gram og et opspring på 135-145 cm, når bolden slippes fra 2,54 meters højde. Brug ikke tennisbolde på padelbanen — spillet bliver hurtigt og hoppende, og væggene umulige at læse.
Skoene
Det eneste sted, du ikke skal spare: padelsko har et sildebensmønster i sålen, der griber i kunstgræssets gummigranulat, hvor tennissko og løbesko skrider. Se udvalget under padelsko. Alt andet — tøj, tasker, grebsbånd — er hygge, ikke krav.
Padel vs. tennis og squash
Padel bliver ofte kaldt “en blanding af tennis og squash”. Det er ikke helt forkert: pointsystemet er tennissets, væggene er squashens — men spillet er sit eget. De væsentligste forskelle:
| Padel | Tennis | Squash | |
|---|---|---|---|
| Bane | 20 × 10 m, lukket af glas og gitter | 23,77 m lang, åben | Lukket rum, alle fire vægge i spil |
| Spillere | Fire (double) | To eller fire | To |
| Ketsjer | Massiv, perforeret, uden strenge | Strenget ramme | Strenget, lille hoved |
| Serv | Underhånds efter opspring | Overhånds, frit valg | Underhånds mod frontvæggen |
| Vægge | I spil efter opspring | Findes ikke | I spil hele tiden |
| Læringskurve | Sjov fra første time | Kræver teknik fra start | Fysisk hård fra start |
Den vigtigste forskel er dog social: padel er altid double. Regelsættet er skrevet til fire spillere, banen er bygget til det, og det betyder, at niveauforskelle udjævnes — en stærk og en svag spiller kan sagtens spille mod to middelgode. Det er svært at gøre efter i tennis.
Hvorfor er padel blevet så populært?
Fire ting forklarer, hvorfor padel er gået fra ingenting til fyldte haller på under et årti:
- Du har det sjovt fra første time. Den lave serv og de lukkede vægge betyder, at bolden bliver i spil — også når teknikken ikke er der endnu. I tennis bruger man måneder på at få bolden over nettet konsekvent; i padel er den første lange duel typisk på plads inden for det første kvarter.
- Det er altid double. Fire mennesker, en bane og en time — det er nemmere at få kalenderen til at gå op, og niveauforskelle er lettere at skjule.
- Banen er lille. Der er kortere at løbe end på en tennisbane, og duellerne handler mere om placering og timing end om ren fysik. Det gør sporten tilgængelig for alle aldre.
- Adgangen er nem. Baner bookes online, udstyr kan lejes, og de fleste centre er indendørs — hvilket i dansk klima ikke er nogen lille detalje.
Padel i Danmark
Dansk padel er ungt. Dansk Padel Forbund (DPF) blev dannet i 2017, og den første medlemsforening meldte sig ind samtidig. Siden er antallet af foreninger steget støt i takt med sportens udbredelse, og fra 2022 blev det også muligt at være medlemscenter eller at tegne et enkeltmedlemskab for spillere, der ikke er med i en forening. Forbundet fører selv statistik over baner, medlemmer, licensspillere og turneringer — men skriver samtidig ærligt, at dansk padel er i “voldsom vækst”, og at der bygges så mange baner, at det er “helt umuligt at opspore dem alle”.
Konkurrencestrukturen er kommet hurtigt op at stå:
- DPF’s turneringer spænder fra DPF25 for begyndere til DPF1000 Padel Series for elitespillere — så der er en rangstige uanset niveau.
- Lunar Ligaen startede i 2020 og fik i 2022 selskab af Lunar Ligaen 4P (4P = for piger). Ifølge DPF er Lunar Ligaerne i dag verdens største holdturnering i padel målt på antal hold og spillere — hvilket er tankevækkende for et forbund, der blev stiftet i 2017.
Sådan kommer du i gang
- Find en bane. De fleste centre bookes online, og Dansk Padel Forbund har et banekort over offentligt tilgængelige baner i hele landet. Book en time i dagtimerne første gang — det er billigere, og hallen er tommere.
- Lej et bat de første gange. Så finder du ud af, om du vil have rund eller dråbeformet bat, før du bruger penge.
- Tag tre venner med — eller meld dig til en åben træning eller americano i et center. Padel er double; du kommer ikke langt alene.
- Lær de fire regler fra afsnittet ovenfor. Resten kan I finde ud af undervejs — og resten står i vores regelguide.
- Køb sko før bat. Det mest almindelige begynderuheld er at skride på kunstgræsset i et par løbesko. Padelsko er den bedste første investering.
Ofte stillede spørgsmål om padel
Hvad er padel helt kort?
En ketchersport for fire spillere på en lukket bane på 20 × 10 meter med glasvægge og gitter. Serven er underhånds, bolden må kun studse én gang i gulvet, og væggene er en del af spillet. Der tælles som i tennis: 15, 30, 40, parti, og kampen er bedst af tre sæt.
Hvem opfandt padel?
Enrique Corcuera i 1969 i Acapulco, Mexico. Han havde ikke plads til en tennisbane i sin have og byggede i stedet en bane på 20 × 10 meter omkranset af tre meter høje mure — historiens første padelbane. Det første regelsæt blev skrevet af hans kone Viviana og givet som fødselsdagsgave.
Er padel det samme som padel tennis?
Ja, i daglig tale. “Padel tennis” bruges især i Danmark, mens sportens officielle navn er padel — et navn, Spanien og Argentina blev enige om at standardisere i 1997, hvor det i Argentina indtil da hed “paddle”. Det må ikke forveksles med “paddle tennis” eller “platform tennis”, som er andre sportsgrene.
Kan man spille padel alene eller to mod en?
Til motion kan I gøre, som I vil — men banen og regelsættet er bygget til double, og DPF’s turneringer spilles som double. Spiller I 1 mod 1 på en almindelig bane, bliver det meget løbetungt.
Er padel nemmere end tennis?
At komme i gang: ja. Den lave underhåndsserv, den mindre bane og væggene, der holder bolden i spil, gør, at nye spillere har lange dueller allerede første gang. At mestre det: nej — på højt niveau er padel et taktisk spil om placering, vægge og tålmodighed, hvor point kan vare et minut.
Hvad koster det at komme i gang med padel?
Banelejen deles typisk mellem fire, og de fleste centre lejer bats ud. Køber du eget udstyr, er sko og bat de to poster, der betyder noget — se dagsaktuelle priser fra danske shops på vores sider om padelbat og padelsko. Bolde er en forbrugsvare som i tennis.
Hvor gammel er padel i Danmark?
Dansk Padel Forbund blev dannet i 2017, og den første medlemsforening meldte sig ind samtidig. Lunar Ligaen startede i 2020 og er ifølge forbundet i dag verdens største holdturnering i padel målt på hold og spillere.
Hvorfor er padelbanen lukket af glas?
Fordi den første bane var en have med mure omkring. Glasset kom først i 1989, da den argentinske træner Jorge Galeotti opfandt “Crystal Palace” — den første transportable glasbane. Den opfindelse gjorde det både muligt at flytte baner og at lade publikum se ind, og den regnes som afgørende for sportens internationale udbredelse.