1. De 10 vigtigste regler (quick-guide)
2. Nye regler i 2026 — og hvad der gælder i Danmark
3. Banen: mål, vægge og gitter
4. Bolden
5. Battet — og den obligatoriske strop
6. Pointsystemet: 15, 30, 40 og golden point
7. Serven — trin for trin
8. Servefejl
9. Returnering af serven
10. Netserv og “let”
11. Vægge og gitter: sådan bruges de
12. Sådan taber du et point
13. Korrekt retur — inkl. battet over nettet
14. Spil uden for banen (out of court)
15. Tider og pauser
16. Positioner, lodtrækning og sideskift
17. Boldskift
18. Etikette og straffe
19. 12 klassiske situationer — dømt
20. Typiske regelmisforståelser
21. Americano, mexicano og andre formater
22. Padel-regelordbogen
23. Turneringskampen i praksis
24. Padel vs. tennis: regelforskellene
25. Ofte stillede spørgsmål

De 10 vigtigste padel regler — quick-guiden til din første kamp

Skal du på banen om en time, er det her afsnittet, du skal læse. De ti regler dækker 95 % af alle situationer i en almindelig motionskamp — resten af guiden dækker de sidste 5 % og alle tallene bag.

1. Padel spilles som double — to mod to på en bane med vægge. Det officielle regelsæt er skrevet til fire spillere, og banen er bygget til det.
2. Serven er altid underhånds. Du skal studse bolden i gulvet bag servelinjen og ramme den i eller under hoftehøjde. Overhåndsserv som i tennis er forbudt.
3. Serven skal gå diagonalt — fra din højre side til modstanderens venstre servefelt på det første point, derefter skiftevis. Bolden skal studse i servefeltet, før den eventuelt rammer noget andet.
4. Du har to serveforsøg. Er den første serv fejl, får du en chance til — præcis som i tennis. To fejl i træk koster pointet.
5. Bolden må kun studse én gang i gulvet på din side. Efter opspringet må den gerne ramme din bagvæg eller sidevæg — så er den stadig i spil, og du kan returnere den.
6. Væggene er dine venner, gitteret er det ikke. Bolden må ramme dine egne vægge efter opspringet, og du må bruge din egen væg til at spille bolden over nettet. Men slår du bolden direkte i modstanderens væg eller gitter uden opspring først, taber du pointet — og rammer bolden dit eget gitter, før du returnerer, er den også tabt.
7. Der tælles som i tennis: 15, 30, 40, parti. Ved 40-40 spilles der i Danmark typisk golden point — et enkelt afgørende point, hvor modtagerne vælger side.
8. Første par med seks partier vinder sættet — dog med mindst to partiers forskel. Ved 6-6 spilles tiebreak til 7 point. En kamp er bedst af tre sæt.
9. Rør aldrig nettet. Rører du, dit bat eller dit tøj nettet, stolperne eller modstanderens banehalvdel, mens bolden er i spil, taber I pointet.
10. Sikkerhedsstroppen om håndleddet er obligatorisk — og fra 2026 gælder det entydigt, at knækker stroppen, eller taber du battet, er pointet tabt med det samme.

Nye padel regler i 2026 — og hvad der gælder i Danmark

Det internationale padelforbund FIP indførte en række regelændringer med virkning fra 1. januar 2026, med fokus på tempo, tydelighed og sikkerhed. Dansk Padel Forbund (DPF) har gennemgået ændringerne og lagt en dansk linje for 2026-sæsonen — og de to følges ikke på alle punkter. Det er værd at kende forskellen, hvis du både spiller motionskampe og turneringer. Grundprincippet er samtidig vigtigt: DPF’s danske turneringsregler er et supplement til FIP’s regelsæt, og de danske regler vejer tungere end de internationale, hvor de overlapper.

Ændringer der OGSÅ gælder i dansk padel

• Serven er strammet op. Bolden skal nu træffes inden for servefeltet — både i forhold til den fysiske servelinje og dens tænkte forlængelse. Bolden må altså ikke krydse linjen, før den rammes, hverken foran eller til siden for serveren. Den afslappede vane med at studse bolden halvt inde over linjen er officielt fortid.
• Knækket sikkerhedsstrop = tabt point. Reglen har været praktiseret længe, men er nu entydig: knækker stroppen på battet (eller tabes battet), taber parret pointet med det samme.
• Mad og drikke mellem point er forbudt. Der må fortsat spises og drikkes i pauserne ved sidebytte, hvor spillerne må sidde ned — men ikke mellem point. Ved sidebytte uden siddepause (efter første parti og for hvert sjette point i tiebreak) må man stadig tage en tår vand.
• Skærpet linje over for coaches. Første overtrædelse giver advarsel til både coach og spillerpar; anden overtrædelse giver endnu en advarsel til parret, og coachen bortvises fra kampen. Parret må spille videre — uden coach.

Ændringer der IKKE gælder i dansk padel (2026)

• Star Point indføres ikke. FIP har introduceret et nyt scoresystem, hvor der efter to advantage-runder spilles et afgørende “Star Point”. Dansk Padel Forbund fastholder det velkendte golden point-format i 2026 — mere om begge systemer i pointafsnittet.
• Opvarmningen forbliver på 5 minutter i Danmark. FIP har skåret opvarmningen ned til tre minutter, men danske turneringer fastholder fem minutter på banen.
• Out of court-området ændres ikke. FIP kræver fremover tre meter frit område uden for banen til out of court-spil — i DPF’s turneringer fastholdes kravet på to meter i 2026.

Banen: mål, vægge og gitter

Padelbanen er en væsentlig del af regelsættet — det er væggene, der gør padel til padel. FIP’s regelbog bruger fem sider på banen alene; her er alle de vigtige tal.

Banens dimensioner

• Banen er et rektangel på 10 meter i bredden og 20 meter i længden (indvendige mål) med en tolerance på 0,5 %.
• Banen deles på midten af nettet. På hver side af nettet, parallelt med det og 6,95 meter fra det, ligger servelinjerne.
• Området mellem nettet og servelinjen deles i to servefelter af en vinkelret midterservelinje, som skal fortsætte mindst 20 cm forbi servelinjen.
• Alle linjer er 5 cm brede og fortrinsvis hvide eller sorte, så de står i tydelig kontrast til gulvet.
• Frihøjden over banen skal være mindst 6 meter i hele banens udstrækning — uden lamper eller andre elementer, der hænger ned i rummet. For nye anlæg anbefaler FIP 8 meter.

Nettet

• Nettet er 10 meter langt, 0,88 meter højt på midten og 0,92 meter ved stolperne (tolerance 5 mm) — altså lidt lavere end et tennisnet.
• Det hænger på et metalkabel med en diameter på højst 1 cm, fastgjort til to stolper på maksimalt 1,05 meters højde.
• Nettet afsluttes øverst af et hvidt bånd på 5,0–6,3 cm — med reklametryk må det samlede bånd højst være 11 cm.
• Nettet skal fylde hele åbningen mellem stolperne uden mellemrum — men det må ikke være stramt spændt.

Vægge og gitter

Banen skal være fuldstændig lukket. Baggavlene (enderne) er i alt 4 meter høje: de nederste 3 meter er væg (glas, mursten eller andet fast materiale), og den øverste meter er gitter. Til siderne tillader reglerne to varianter: en trappeformet løsning, hvor væggen er 3 meter høj på de første 2 meter fra baggavlen og 2 meter høj på de næste 2 meter (resten gitter op til 3-4 meter) — og den moderne “crystal”-variant, hvor vægfeltet i hver ende er 3 meter højt og 4 meter langt uden trin, suppleret af gitter op til 4 meter i de yderste felter. Væggene skal give et ensartet opspring, og glasbaner skal overholde FIP’s krav til hærdet glas.

Gitteret er ikke bare hønsenet: FIP kræver firkantede, elektrosvejsede masker med en diagonal på 5–7,08 cm og en trådtykkelse på 2–3 mm (maks 4 mm) — spændt så bolden kan studse på det. Svejsninger skal være beskyttede, så ingen skærer sig, og gitteret skal danne en plan, lodret flade. Det er derfor, et opspring på gitteret er så uforudsigeligt sammenlignet med væggen: masker og tråde sender bolden i alle retninger — en pointe, der får stor betydning i reglerne om vundne og tabte point.

Underlag, adgang og lys

• Gulvet kan være cement, syntetisk materiale eller kunstgræs, i grøn, blå eller terracotta — én ensartet farve på hele fladen, tydeligt forskellig fra væggene. Niveauforskelle skal være under 3 mm målt med en 3-meterlineal.
• Adgangen til banen sidder i siderne, symmetrisk omkring midten — med én åbning pr. side (minimum 1,05 × 2,00 m, maksimum 2,20 × 2,20 m) eller to (minimum 0,72 × 2,00 m pr. åbning). Eventuelle dørhåndtag skal sidde udvendigt.
• Kunstlys skal være ensartet, må ikke blænde og skal hænge mindst 6 meter over gulvet. Til tv-transmission kræves mindst 1.000 lux.
• For udendørsbaner anbefaler FIP en nord-syd-orientering af banens længdeakse (med tilladt variation mellem N-NØ og N-NV) — så ingen af parrene serverer direkte mod aftensolen.

Indendørs eller udendørs — ændrer det reglerne?

Nej — regelsættet er det samme, men to praktiske forskelle er værd at kende. Indendørs bliver loftet en del af ligningen: rammer din bold loft eller lamper, før den har studset hos modstanderen, er pointet tabt, mens loftet efter korrekt opspring er dit point (mere om begge dele under korrekt retur). Udendørs er det til gengæld vejret, der spiller med: regn- og lysafbrydelser håndteres efter regelsættets genoptagelsesregler med samme stilling, samme server og samme side — og skal kampen stoppes på grund af mørke, stoppes der ved et lige antal partier, så begge par står, hvor de stod. Vinden er derimod dit eget problem; den står ikke nævnt ét sted i regelbogen, hvilket enhver, der har spillet udendørs padel i oktober i Danmark, vil finde dybt uretfærdigt.

Hvem bestemmer reglerne?

Det Internationale Padelforbund (FIP) er sportens lovgivende organ, og regelbogens forord slår fast, at FIP’s sportsafdeling løbende overvåger spillet og indstiller ændringer til generalforsamlingen — den øverste myndighed for regelændringer. Regelsættet er revideret ad flere omgange siden 2008 (senest vedtaget i Acapulco i november 2025 med virkning fra 1. januar 2026), og det er dén udgave, denne guide bygger på. I Danmark supplerer Dansk Padel Forbunds turneringsregler FIP’s regelsæt — og som nævnt vejer de danske regler tungest, hvor de overlapper.

Bolden

Padelbolde ligner tennisbolde til forveksling, men de er ikke ens — trykket er lavere, og det kan mærkes på opspringet. FIP’s krav til en godkendt padelbold:

• En gummikugle med ensartet overflade i hvid, gul eller en anden farve med tydelig kontrast til gulvet.
• Diameter mellem 6,35 og 6,77 cm, vægt mellem 56,0 og 59,4 gram.
• En ny bold skal studse mellem 135 og 145 cm, når den slippes fra 2,54 meters højde mod et hårdt underlag.
• Det indre tryk skal ligge mellem 4,6 og 5,2 kg pr. 2,54 cm².
• Spilles der over 1.000 meters højde, må der bruges en anden boldtype med et opspring mellem 121,92 og 135 cm — ikke det mest presserende problem i Danmark, hvor det højeste punkt ligger 170 meter over havet.

Til sammenligning skal en tennisbold studse 135–147 cm i samme test, men fra en anden højde og med højere tryk — derfor føles en padelbold “blødere” og langsommere. Bruger du tennisbolde på padelbanen, bliver spillet hurtigt og hoppende og væggene næsten umulige at læse. Se vores guide til tennisbolde, hvis du vil have forskellene i detaljer.

Battet — og den obligatoriske strop

Padelbattet er strengt reguleret, og kravene forklarer, hvorfor alle bats ligner hinanden i omridset — forskellene ligger i materialer, balance og hårdhed. FIP’s krav:

• Battet består af hoved og skaft, og den samlede længde må højst være 45,5 cm. Hovedet må højst være 26 cm bredt og 38 mm tykt (med en måletolerance på 2,5 % i tykkelsen).
• Skaftet må højst være 20 cm langt og 50 mm bredt/tykt.
• Slagfladen er perforeret af et ubegrænset antal cylindriske huller på 9–13 mm i den centrale del. I en zone på højst 4 cm fra kanten må hullerne være større eller anderledes formede (op til 20 mm), så længe det ikke ændrer spillets karakter.
• Begge sider skal være flade — men de må gerne være glatte eller ru. Det er derfor, mange turneringsbats har sandpapirsagtig overflade: mere friktion giver mere skru.
• Battet skal have en ikke-elastisk sikkerhedsstrop på maksimalt 35 cm fastgjort i skaftet — og den skal bæres om håndleddet. Det er ikke en anbefaling; det står i regelbogen som obligatorisk, og fra 2026 koster en knækket strop eller et tabt bat pointet øjeblikkeligt.
• Battet må ikke have påmonterede genstande ud over dem, der begrænser slid og vibration eller fordeler vægten — og ingen reflekterende overflader, lydelementer eller elektronik, der kan kommunikere med spilleren under kampen. Din smartwatch-coach må vente til sidebyttet.

Skal du købe bat, har vi hele markedet samlet med priser fra danske shops på vores padelbat-side — fra Tapias NOX-flagskibe til begyndervenlige klubbats.

Pointsystemet: 15, 30, 40 — og golden point

Padel har arvet tennissystemet med point, partier og sæt — men med en vigtig dansk detalje ved 40-40. FIP’s regelbog opererer fra 2026 med tre officielle scoresystemer; her er alle tre, plus tiebreak-reglerne.

Sådan tælles et parti

Første vundne point kaldes 15, andet 30, tredje 40 og fjerde parti — det er serverens score, der siges først. Står begge par på tre point (40-40), hedder det deuce, og herfra skiller de tre systemer sig ud:

I mixdouble gælder for både golden point og Star Point, at det afgørende point skal modtages af spilleren af samme køn som serveren — og modtagerne må heller ikke her bytte plads.

Sæt og kamp

• Første par, der vinder 6 partier med mindst 2 partiers forskel, vinder sættet. Ved 5-5 spilles der til 7-5.
• Ved 6-6 spilles tiebreak — og sættet ender 7-6.
• Kampen spilles bedst af tre sæt: to vundne sæt vinder kampen. Hvis det er aftalt på forhånd, kan tredje sæt spilles uden tiebreak, så der ved 6-6 spilles videre til to partiers forskel.

Tiebreak — og hvem der server

• I tiebreak tælles der “nul, 1, 2, 3 …” — første par på 7 point med mindst 2 points forskel vinder (ellers fortsættes, til forskellen er der).
• Tiebreaken indledes af den spiller, hvis servetur det er ifølge sættets rækkefølge — men kun med én serv, fra højre side. Derefter server modstanderparrets spillere de næste to point (fra venstre), og herfra server hver spiller to point ad gangen i sættets rækkefølge.
• Det efterfølgende sæt indledes af parret, der ikke begyndte med at serve i tiebreaken.

Alternative kampformater

FIP anerkender officielt tre forkortede formater, som du især møder i klubturneringer og americano-arrangementer: mini-sæt til 4 partier (med tiebreak ved 4-4), match-tiebreak til 7 point i stedet for tredje sæt, og super-tiebreak til 10 point i stedet for tredje sæt — begge med krav om 2 points forskel. Super-tiebreaken er langt den mest udbredte i Danmark, når hallen er booket i 90 minutter, og stillingen er 1-1 i sæt.

Et parti gennemspillet — sådan lyder tællingen

Lad os tage et parti fra start til slut, som det tælles med golden point. Anna server for par A mod par B. Serverens score siges altid først:

• Par A vinder første point: “15-0” (på engelsk “15-love” — “love” betyder nul).
• Par B vinder de to næste: “15-30”. Bemærk at Annas score stadig siges først, selvom hendes par er bagud.
• Par A vinder to point: “40-30”. Partibold til par A.
• Par B redder den: “40-40” — deuce. Nu spilles golden point: par B (modtagerne) vælger, om serven skal modtages i højre eller venstre felt, og spillerne bliver stående, hvor de valgte.
• Par A vinder pointet: “parti par A” — og stillingen i sættet går fx til 3-2. Efter et ulige antal partier (1., 3., 5. …) byttes der side.

Havde parret spillet med klassisk advantage-tælling, var 40-40 i stedet blevet fulgt af “fordel A” eller “fordel B”, indtil ét par vandt to point i træk. Og med FIP’s nye Star Point: op til to fordelsrunder — derefter ét afgørende point. Uanset system gælder det samme mål: 6 partier med 2 partiers forskel giver sættet.

Serven — trin for trin

Serven er den regel, nye padelspillere oftest får forklaret forkert — måske fordi tennisvanerne sidder dybt. Alle point begynder med en serv, og den skal udføres sådan her (FIP regel 6):

1. Placering: Serveren står med mindst én fod bag servelinjen, i feltet mellem midterservelinjens tænkte forlængelse og sidevæggen — og skal blive der, indtil bolden er slået.
2. Opspring: Serveren skal studse bolden i gulvet inden for sit eget servefelt. Og her kommer 2026-stramningen: bolden må ikke krydse servelinjen eller dens tænkte forlængelse, før den rammes — hverken foran eller til siden.
3. Fødderne: Serveren må ikke røre servelinjen, midterlinjens forlængelse eller sit eget modtagefelt med fødderne, før bolden er ramt.
4. Slaget: Bolden skal rammes i eller under hoftehøjde, og serveren skal have mindst én fod i gulvet i træføjeblikket. Ingen hoppeserv, ingen tennissmash.
5. Retningen: Serven går diagonalt over nettet og skal studse i modtagerens servefelt (linjerne tæller med). Første serv i et parti går til modtagerens venstre felt set fra serveren — altså krydsfeltet — og derefter skiftes der felt efter hvert point.
6. Forsøget tæller: I det øjeblik battet rammer bolden — eller serveren bevidst forsøger at ramme den — er serven brugt. Et rent luftsving er altså en fejl, mens det er tilladt at kaste bolden op (studse den) og gribe den igen, hvis man ikke har svunget.

Serverækkefølgen internt i parret vælges før hvert sæt og kan ikke ændres, før sættet er slut. Server en spiller uden for tur, rettes fejlen, så snart den opdages — alle spillede point tæller, men én servefejl fra den forkerte server annulleres. Er partiet allerede færdigt, når fejlen opdages, fortsætter den “nye” rækkefølge sættet ud. Og en klassiker fra regelbogen: serveren må ikke serve, før modtageren er klar — men modtageren skal omvendt tilpasse sig serverens rimelige rytme og kan ikke stå og binde snørebånd mellem hvert point. Forsøger modtageren at returnere serven, gælder vedkommende som klar.

Servefejl

Serven er fejl (FIP regel 7), hvis:

• serveren bryder en af kravene ovenfor — placering, opspring, linjer, hoftehøjde eller fodfæste,
• serveren svinger og rammer forbi bolden,
• bolden studser uden for modtagerens servefelt (linjerne er gode),
• bolden rammer serveren selv, makkeren eller noget, de har på eller bærer,
• bolden studser korrekt i servefeltet, men rammer gitteret før andet opspring — netop dén regel adskiller serven fra det almindelige spil, hvor gitteret efter opspring er tilladt,
• bolden studser i servefeltet og derefter ryger direkte ud gennem lågen på en bane uden godkendt sikkerhedszone.

Returnering af serven

Modtageren skal lade serven studse i sit servefelt og returnere den, før den studser anden gang (FIP regel 8). Ingen returnering på volley af serven, som man kan i tennis — opspringet er obligatorisk. Derudover:

• Modtagerparret beslutter i første parti af hvert sæt, hvem der modtager først — og den spiller modtager derefter første serv i alle partier sættet ud. Parret skiftes til at modtage gennem partiet.
• Bytter modtagerne ved en fejl rækkefølge undervejs, spilles partiet (eller tiebreaken) færdig i den forkerte orden — og fra næste parti vender man tilbage til den oprindelige.
• Rammer serven modtageren eller modtagerens bat, før den studser, er pointet serverens. Man kan altså ikke redde en lang serv ved at tage den i luften.

Netserv og “let” — hvornår går pointet om?

Padel skelner mellem en netserv (“net”) og en omspilning (“let”) — FIP regel 9 og 10:

Netserv

• Serven er “net”, hvis bolden rører nettet eller netstolperne og derefter lander korrekt i modtagerens servefelt — uden at røre gitteret før andet opspring. Så serves der om: var det første serv, går hele pointet om med to nye serve; var det anden serv, gentages kun anden serv.
• Det samme gælder, hvis bolden efter net-touch rammer en af modtagerne eller deres udstyr, før den lander.

Let-point (omspilning af hele pointet)

Et point i spil går om, hvis bolden går i stykker undervejs, hvis noget udefrakommende invaderer banen (en bold fra nabobanen, en forvildet due, et barn med en juicebrik), eller generelt ved uventede afbrydelser, som spillerne ikke selv er skyld i. En praktisk vigtig detalje: rammer bolden i spil en genstand på gulvet i modstanderens felt — typisk en anden bold — og genstanden flytter sig, så den kan genere spillet eller være farlig, dømmes der let. Mener en spiller, at der er opstået en let-situation, skal det påberåbes med det samme: spiller man videre, mister man retten til en omspilning. Og det er dommeren (eller på motionsplan: fair konsensus), der afgør, om letten er berettiget — ellers er pointet tabt.

Interference

Forstyrrer en spiller sin modstander under et slag — bevidst eller ubevidst — hedder det interference (FIP regel 11). Bevidst forstyrrelse koster pointet med det samme. Ubevidst forstyrrelse giver en let første gang; sker det igen for samme par, dømmes pointet til modstanderne. Så det klassiske trick med at råbe “DIN!” lige når modstanderen skal smashe, er ikke bare dårlig stil — det er pointtab.

Vægge og gitter: sådan må de bruges

Væggene er padels sjæl — og kilden til de fleste regeldiskussioner. Grundprincippet fra FIP regel 12 er enkelt, når man først har det på plads: banens vægge og gitter er “gulv” på hver sin side af nettet. Bolden er i spil fra en gyldig serv, og spillerne slår skiftevis (parvis — din makker og du må ikke begge røre bolden).

• Efter opspring i dit felt må bolden ramme dine egne vægge og dit eget gitter, så mange gange det skal være — den er stadig i spil, og du skal bare returnere den før andet gulvopspring.
• Du må bruge din egen væg som “bande”: det er fuldt lovligt at slå bolden ind i din egen bagvæg eller sidevæg, så den flyver over nettet til modstanderen. Det er padels signaturredning — bolden, der hentes dybt bag baglinjen og sendes retur via glasset. Men bemærk: kun væggen. Slår du bolden i dit eget gitter, og det sender den over nettet, er pointet tabt.
• Modstanderens vægge er forbudt område for direkte slag: din retur skal studse i gulvet hos modstanderen først. Rammer din bold modstanderens væg eller gitter direkte — uden opspring — er pointet tabt, uanset hvor flot slaget var.

Sådan taber du et point

FIP regel 13 er regelsættets længste liste — her er samtlige måder at tabe et point på, grupperet så de er til at huske:

Kontakt med net og modstanderbane

• Du, dit bat eller noget, du har på, rører nettet, netstolperne, spændekablet eller modstanderens banehalvdel, mens bolden er i spil.
• Du hopper over nettet, mens pointet spilles — ja, det står der faktisk, og ja, det er sket.
• Du slår bolden, før den er kommet over nettet på din side. Undtagelsen er den autoriserede “over nettet”-situation ved tilbageskruede bolde, som vi dækker under korrekt retur.

Opspring og træf

• Bolden studser anden gang i dit felt, før den er returneret — padels grundlov.
• Du rammer bolden to gange i samme slag (dobbeltslag), eller både du og din makker rammer den. Regelbogen har dog en fin undtagelse: forsøger I begge at slå samtidig, og den ene rammer bolden, mens den anden rammer makkerens bat, er det IKKE dobbeltslag.
• Bolden rammer dig selv, din makker eller jeres tøj/udstyr — uanset om det er før eller efter dit eget slag. Eneste undtagelse: rammer modstanderens bold dig efter at have studset korrekt… nej, heller ikke dér: rammer bolden dig eller dit udstyr (ud over battet), er pointet modstanderens.
• Du slår bolden med et bat, du har kastet efter den. Kreativt — men pointtab.

Vægge, gitter og gulv

• Din retur rammer modstanderens væg, gitter eller andet, der ikke hører til banen, direkte — uden først at studse i deres gulv. Det gælder også, hvis bolden tager nettet undervejs og derefter rammer væggen direkte.
• Din bold rammer dit eget gitter, din egen banehalvdel eller en genstand på dit eget gulv, efter du har slået den — bolden skal altså direkte over nettet eller via din egen væg, aldrig via gulv eller gitter.

Fødder, bat og strop

• Du har en fod — eller nogen anden del af kroppen — uden for banen i træføjeblikket, medmindre der spilles med autoriseret out of court-spil.
• Du server to fejl i træk.
• Din sikkerhedsstrop knækker, eller du taber battet under pointet: pointet er tabt med det samme (entydigt fra 2026).

Korrekt retur — inklusive battet over nettet

FIP regel 14 vender listen om: hvornår er en retur god? De oplagte først — og så de tre situationer, der vinder flest diskussioner i klubberne:

• Bolden returneres på volley (før opspring) eller efter ét opspring — direkte over nettet eller via din egen væg — og lander i modstanderens felt.
• Bolden studser i modstanderens felt og rammer derefter deres væg eller gitter — god bold, i spil.
• Bolden studser i modstanderens felt og ryger derefter ud af banen, op i loftet eller ind i lamperne: dit point. Kraftfulde afslutninger, der sender bolden ud over glasset efter opspring, er altså vundne point (med mindre modstanderne løber ud efter den — se out of court).
• Bolden rører nettet eller stolperne og lander alligevel korrekt i modstanderens felt: i spil (kun på serven giver net-touch omspilning).
• Bolden rammer en anden bold, der ligger på modstanderens gulv: god retur (men kan udløse let, hvis den liggende bold flytter sig forstyrrende).
• Hjørnet (“æggekoppen”): en retur, der lander præcis i vinklen mellem væg og gulv hos modstanderen, er god. Uanset hvor umulig den er at returnere.
• Battet over nettet: studser bolden i modstanderens felt og skruer tilbage over nettet til din side (typisk efter et slag med voldsom skru eller vind), må modstanderen række battet over nettet og slå bolden — som eneste situation, hvor man må spille bolden på den andens side. Kravene: bolden skal være på vej tilbage, man må ikke røre nettet, stolperne eller modstanderbanen med krop, tøj eller bat, og returen skal i øvrigt være korrekt.
• Dobbelttræf i ét sving: rammer du bolden to gange i samme, uafbrudte bevægelse — uden at boldens retning ændres væsentligt — gælder det som ét slag og en korrekt retur.

Direkte vundne point (regel 15)

To specialtilfælde giver point med det samme: hvis bolden efter opspring i modstanderens felt sætter sig fast i gitterets masker (eller ryger ud gennem et hul i det), og hvis den efter opspring bliver liggende oppe på væggens vandrette overkant. I begge tilfælde er bolden reelt uspillelig — og pointet er dit.

Spil uden for banen (out of court)

Padels mest spektakulære moment: bolden sendes ud over glasset, og en spiller sprinter ud gennem lågen og returnerer den udefra, inden andet opspring. Det er tilladt — men kun når banen er godkendt til det (FIP regel 16). Kravene efter FIP’s 2026-regler: to åbninger på hver side, et frit område uden forhindringer på mindst 3 meters bredde (4 anbefales) og 4 meters længde på hver side samt mindst 3 meters frihøjde — plus polstring af lågeåbningens kanter og netstolpen. I Danmark fastholder DPF dog et krav på 2 meter i 2026, så de fleste danske turneringsbaner spiller efter det. Går bolden efter korrekt opspring ud over bagvæggen, er pointet tabt for det modtagende par; går den ud over sidevæggen eller gennem lågen, kan den reddes, indtil den studser anden gang udenfor. Og husk detaljen fra regel 13: over 0,92 meters højde er den lodrette stolpe i lågeåbningen neutral zone — alle fire spillere må røre eller holde fast i den på vej ud.

Tider og pauser

FIP regel 2 sætter uret på alt — og det er her, 2026-ændringerne om mad og opvarmning hører hjemme:

Kampen skal i øvrigt være kontinuerlig: den må ikke suspenderes, for at en spiller kan restituere eller modtage instruktion. Afbrydes kampen af regn eller strømsvigt, genoptages den præcis, hvor den slap — samme stilling, samme server, samme side — med ny opvarmning efter pausens længde: under 5 minutter ingen, 5–20 minutter ét minut, over 20 minutter tre minutter. Skyldes afbrydelsen manglende lys, skal der stoppes ved et lige antal partier i sættet, så begge par står på samme side, når spillet genoptages. Og fra 2026: mad og drikke er kun tilladt ved sidebytte, ikke mellem point. Overskrides tidsgrænserne, følger en fast trappe: første gang en advarsel, anden gang tab af førsteserven (server parret) eller et point (modtager parret) — og derefter pointtab pr. gentagelse.

Positioner, lodtrækning og sideskift

• Positioner: Serveren sætter bolden i spil, og spilleren diagonalt overfor modtager. Alle andre — modtagerens makker og serverens makker — må stå hvor som helst på deres egen banehalvdel. Der er ingen “pladser” i padel ud over serv og modtagning.
• Lodtrækning: Før kampen kastes der mønt (eller bat). Vinderen vælger mellem at serve/modtage først, at vælge side — eller at lade modstanderne vælge først. Vælger vinderen serv, vælger modstanderne side, og omvendt.
• Sideskift: Der byttes side efter 1., 3. og hvert efterfølgende ulige parti i sættet — og i tiebreak efter hvert 6. point. Glemmer man det, rettes fejlen med det samme, når den opdages; alle spillede point tæller.

Boldskift

I turneringer skal arrangøren på forhånd melde ud, hvilket boldmærke der spilles med, om der spilles med 2 eller 3 bolde, og hvornår der skiftes. Skiftes der efter et fast antal partier, tæller opvarmningen som to partier og en tiebreak som ét — og der skiftes aldrig bolde lige før en tiebreak (skiftet udskydes til andet parti i næste sæt). Mistes eller ødelægges en bold, erstattes den hurtigst muligt: inden for de første to partier efter et boldskift med en ny bold, derefter med en brugt bold med tilsvarende slid. Der spilles aldrig videre med kun én bold. I motionspadel er reglen enklere: den, der smasher bolden over hegnet og ud i åen, henter den.

Etikette og straffe

FIP’s regelbog slutter med adfærdsreglerne — og de er ikke tandløse. Spillere skal møde til tiden (10 minutters-reglen), bære egnet sportstøj (badetøj er eksplicit forbudt — nogen har åbenbart prøvet), opføre sig ordentligt over for dommere, modstandere og publikum og altid yde deres bedste. Bolde må ikke smides eller smadres i frustration, og bat må ikke hamres i gulv, net eller vægge. Straffesystemet er trinvist:

• 1. overtrædelse: advarsel
• 2. overtrædelse: advarsel med tab af point
• 3. overtrædelse: diskvalifikation

Ved grove tilfælde — fysisk eller verbal aggression — kan dommeren diskvalificere direkte uden om trappen. Coaches har fået sin egen skærpede trappe fra 2026: første overtrædelse giver advarsel til både coach og par; anden overtrædelse bortviser coachen fra kampen, mens parret spiller videre. Overtrædelser begået af begge spillere i parret — og af deres coach, hvis de skyldes coachens instruktioner — lægges sammen.

Sådan foregår en turneringskamp i praksis

Skal du spille din første DPF-turnering eller ligakamp, hjælper det at kende rytmen. Her er forløbet fra ankomst til håndtryk — bygget på regelsættets tider og procedurer:

1. Fremmøde: Kamptiderne offentliggøres på forhånd, og det er dit eget ansvar at kende dem. Er I ikke klar på banen 10 minutter efter officiel starttid, kan dommeren dømme walkover — kampen er tabt uden en eneste serv. Kamprækkefølgen kan ikke ændres uden turneringsdommerens godkendelse.
2. Påklædning og udstyr: Egnet sportstøj og -sko (badetøj er som nævnt eksplicit forbudt). Battet skal overholde målene og have sikkerhedsstroppen på — den kontrolleres med en tolerance på 2,5 % i tykkelsen, hvis nogen måler efter.
3. Lodtrækning: Mønten kastes. Vinderen vælger serv/modtagning, side — eller skubber valget over til modstanderne.
4. Opvarmning: 5 minutter på banen i danske turneringer (FIP’s nye standard er 3 — endnu et punkt, hvor den danske linje er lidt mere afslappet).
5. Kampen: Kontinuerligt spil med 20 sekunder mellem point, 90 sekunder ved sidebytte (dog i bevægelse efter første parti og i tiebreak) og 120 sekunder mellem sæt. Mad kun ved siddepauserne; vand også ved de korte bytte. Coaching er tilladt for akkrediterede coaches i pauserne — med 2026-trappen hængende over hovedet, hvis det tager overhånd.
6. Efter kampen: Resultatet afleveres, og spiller I finale, er præmieoverrækkelsen faktisk obligatorisk ifølge regelbogen — kun dokumenteret skade eller anden rimelig grund fritager. At surmule i omklædningsrummet er ikke en gyldig grund.

Padel vs. tennis: de vigtigste regelforskelle

Kommer du fra tennis, er pointsystemet velkendt — men fem regler skal aflæres, før væggene bliver dine venner:

Udstyret er tilsvarende forskelligt: et padelbat er massivt og perforeret uden strenge, hvor en tennisketcher er strenget — og padelbolden har lavere tryk end tennisbolden, selvom de ligner hinanden. Skal du i gang, betyder det også, at dine tennissko ikke automatisk dur på kunstgræsset: se vores guide til padelsko.

12 klassiske situationer — dømt efter regelbogen

Teori er én ting; søndagskampens diskussioner er noget andet. Her er tolv situationer, der jævnligt deler danske motionsbaner — dømt direkte efter FIP’s regelsæt, så I kan nøjes med at diskutere, hvem der henter kaffe.

1. Serven rammer linjen i modtagerfeltet

God serv. Regel 7 siger udtrykkeligt, at linjerne tæller med til servefeltet. Lander bolden på stregen, er den inde — også når den fjerneste millimeter af bolden kun lige strejfer kridtet.

2. Serven studser i feltet og rammer så glasset

God serv — spil videre. Kun gitteret gør serven til fejl. En serv, der studser korrekt og derefter rammer bagvæggen, er i spil, og modtageren må gerne spille den efter væggen. Det er faktisk en anerkendt servetaktik at serve hårdt mod glasset, fordi returen bliver akavet.

3. Serven studser i feltet og rammer gitteret

Fejl. Regel 7e er entydig: rammer serven gitteret før andet opspring, er den fejl — uanset hvor “spillelig” bolden ser ud. Var det første serv, er der én tilbage.

4. Modtageren tager serven på volley, fordi den “alligevel var lang”

Point til serveren. Serven skal studse (regel 8), og rammer den modtageren eller modtagerens bat før opspring, er pointet serverens — også hvis serven var på vej ud af feltet. Lad den studse; var den lang, er det jeres point alligevel.

5. Bolden rammer nettet og triller over i pointspillet

God bold. Uden for serven giver net-touch ingen omspilning (regel 14e): lander bolden korrekt hos modstanderen, er den i spil. Uretfærdigt? Måske. Men det er samme regel for begge par — og et af de point, man undskylder med hånden og tager med glæde.

6. Din smash ryger ud over glasset efter opspring hos modstanderen

Dit point — som udgangspunkt. Efter korrekt opspring er bold ud over væggene et vundet point (regel 14d). Undtagelsen er baner med godkendt out of court-spil: dér må modstanderne løbe ud gennem lågen og redde bolden før andet opspring udenfor. Over bagvæggen er pointet dog altid dit — den bold gives ikke op.

7. Bolden skruer tilbage over nettet, og modstanderen slår den på din side

God retur — hvis nettet ikke røres. Det er regel 14g, padels mest cirkusagtige lovlige slag: Når bolden efter opspring vender tilbage over nettet af egen kraft, må modstanderen række battet over og slå den. Rører bat, krop eller tøj nettet eller jeres banehalvdel, er pointet derimod jeres.

8. Din makker og du svinger begge — bolden rammes én gang, men battene mødes

God bold. Regelbogens note til regel 13 undtager netop denne situation: rammer den ene bolden og den anden kun makkerens bat, er det ikke dobbeltslag. Rammer I derimod bolden begge to — eller samme spiller to gange i to bevægelser — er pointet tabt.

9. Bolden rammer din fod, efter du har slået den perfekt

Pointtab. Regel 13j: rammer bolden dig selv, din makker eller jeres tøj efter dit slag, er pointet tabt — også når slaget i øvrigt var på vej over nettet. Bolden må kun røre battet.

10. Der ligger en bold i modstanderens felt, og jeres bold rammer den

God retur — men mulig let. Regel 14f gør returen gyldig, når bolden rammer en genstand på modstanderens gulv. Men flytter den liggende bold sig, så den kan forstyrre eller være farlig, kan der dømmes let efter regel 10d, og pointet spilles om. Moralen: saml boldene op mellem pointene.

11. Battet glider ud af hånden midt i pointet

Pointtab — med det samme. Fra 2026 er reglen entydig (regel 13r): tabt bat eller knækket sikkerhedsstrop koster pointet i samme øjeblik. Det er også derfor, stroppen er obligatorisk: et bat, der flyver gennem luften på en lukket bane med fire mennesker, er ikke et “let”.

12. I opdager i tredje parti, at I aldrig byttede side efter første

Byt nu — alle point tæller. Regel 5: fejl i sideskift (og serverækkefølge) rettes, så snart de opdages, og alle point spillet før opdagelsen er gyldige. Ingen omkampe, ingen protester — padelreglerne er pragmatiske med den slags.

13. Din lob rammer loftet i hallen, før den når modstanderen

Pointtab. Loft, lamper og bjælker hører ikke til banen, og rammer din bold et element uden for banen, før den har studset korrekt hos modstanderen, er pointet tabt (regel 13g). Omvendt: studser bolden først i modstanderens felt og ryger derefter i loftet, er pointet dit (regel 14d). I lave haller er den høje lob altså et hasardspil — kend din hal, før du åbner med den.

14. Bolden sætter sig fast i gitterets masker på modstanderens side

Dit point — hvis den studsede først. Regel 15: sætter bolden sig fast i gitteret (eller ryger ud gennem et hul i det) efter korrekt opspring i modstanderens felt, er pointet vundet med det samme. Satte den sig fast i dit eget gitter efter dit slag, var pointet derimod tabt allerede, da den ramte gitteret. Samme masker — vidt forskellig dom.

Typiske regelmisforståelser hos nye spillere

Fem myter, vi hører igen og igen på danske baner — og hvad regelbogen faktisk siger:

• “Man må ikke spille bolden efter væggen.” Jo — det er hele pointen med padel. Efter opspring i dit felt må bolden ramme dine vægge, og du må returnere den bagefter. Det, du ikke må, er at lade den studse to gange i gulvet.
• “Serven må godt tages i luften, som i tennis.” Nej. Returneringen af serven kræver opspring (regel 8) — volley-retur af serven koster pointet.
• “Netruller går om.” Kun på serven. I det åbne spil er en bold, der strejfer nettet og lander korrekt, i spil.
• “Man skal stå fast på sin plads som i beachvolley.” Nej — ud over serveren og den diagonale modtager må alle stå frit på egen banehalvdel (regel 3). I praksis står makkerparret side om side, men det er taktik, ikke regler.
• “Gitteret og væggen er det samme.” Den dyreste misforståelse af dem alle. Væggen er din bande; gitteret er stort set altid dårligt nyt: serv i gitter er fejl, egen retur via gitter er pointtab, og direkte træf i modstanderens gitter er pointtab. Kun når bolden allerede har studset i modstanderens felt, er deres gitter “gratis”.
• “Stroppen er valgfri, når vi bare hygger.” Regelbogen kender ikke begrebet hyggekamp: sikkerhedsstroppen er obligatorisk, punktum. Og det handler mindre om paragraffer end om fysik — et bat, der forlader en svedig hånd i en smash, rammer nogen på en bane på 200 kvadratmeter med glas hele vejen rundt.
• “Serveren må stå, hvor det passer hende.” Kun bag servelinjen i det korrekte felt — mellem midterlinjens forlængelse og sidevæggen — og fødderne skal blive der, til bolden er slået. Snyder du dig frem over linjen, er det servefejl, også selvom ingen så det.

Americano, mexicano og andre uofficielle formater

Ved siden af det officielle regelsæt lever en hel underskov af sociale formater, som fylder meget i danske haller. De er ikke reguleret af FIP eller DPF — arrangøren definerer reglerne — men de bygger alle på det samme grundregelsæt for serv, vægge og point, som denne guide beskriver. De mest udbredte:

• Americano: Et socialt rotationsformat, hvor du typisk skifter makker fra runde til runde og tæller enkeltpoint (fx alle point op til et fast tal pr. runde) i stedet for partier og sæt. Vinderne er den enkelte spiller med flest point over hele arrangementet — ikke et par.
• Mexicano: Samme grundidé, men med løbende seedning: runderne sammensættes efter stillingen, så du hele tiden møder spillere på dit eget aktuelle niveau. Formatet belønner både gode ben og god kaffepausesnak.
• Klub- og ligakampe: Spilles efter det fulde regelsæt — i DPF-regi med golden point og de danske 2026-justeringer beskrevet ovenfor. Formatet (antal sæt, super-tiebreak som tredje sæt osv.) fremgår af turneringsreglementet for den enkelte række.

Spiller du americano for første gang: reglerne for selve boldspillet er nøjagtig de samme — det er kun måden, der tælles og roteres på, der er anderledes. Og fordi der tælles enkeltpoint, er der ingen golden point-diskussioner; hvert point tæller det samme.

Padel-regelordbogen

De udtryk, du vil høre på banen og i regelbogen — kort forklaret:

Ofte stillede spørgsmål om padel regler

Klar til banen?