Forside › Ketchersport › Squash › Squash regler
Squash regler: den komplette danske guide (2025-reglerne)
Af Laust Kehlet, klubspiller og redaktør
Squash er enkelt at forklare og umuligt at mestre: to spillere deler den samme lille bane og slår på skift bolden mod frontvæggen. Netop fordi I deler banen — der er intet net mellem jer — har squash én regel, ingen anden ketchersport har: forstyrrelse, let og stroke. Det er dem, alle diskussioner handler om. Denne guide gennemgår hele regelsættet, som World Squash opdaterede det i 2025.
De 8 vigtigste squash regler — quick-guiden
- Bolden skal ramme frontvæggen ved hvert slag — over den røde metalplade nederst (tinnet) og under udelinjen.
- Bolden må kun studse én gang i gulvet, før du returnerer den — men du må også tage den på volley.
- Sidevægge og bagvæg må bruges frit — så længe bolden ender på frontvæggen korrekt.
- Serven: mindst én fod helt inde i serveboksen, bolden direkte på frontvæggen mellem servelinjen og udelinjen, og derefter ned i den modsatte kvart af banen.
- Hver duel giver et point — uanset hvem der servede (PAR-systemet).
- Sæt spilles til 11 point med mindst to points forskel. En kamp er normalt bedst af fem sæt.
- Vinderen af en duel server næste duel.
- Giv plads. Efter dit slag skal du rydde vejen: modstanderen skal have frit udsyn, adgang, plads til sit sving og mulighed for at spille til hele frontvæggen. Ellers er det forstyrrelse.
Banen: tin, linjer og bokse
Squashbanen har ingen net, men markeringer, alle regler henviser til. Dansk Squash Forbund navngiver dem sådan:
| Del | Hvad den betyder |
|---|---|
| Frontvæg (forvæg) | Væggen, alle slag skal ramme. |
| Tinnet | Den røde metalplade nederst på frontvæggen. Rammer bolden tinnet, er duellen tabt — det er squashens svar på nettet. |
| Udelinjen | Øverste grænse hele vejen rundt. Over den er bolden ude. |
| Servelinje, serveboks, kortlinje og midterlinje | Servelinjen er midt på frontvæggen (serven skal over den); serveboksene er de to firkanter, serveren skal stå i; kort- og midterlinjen deler banens bagerste del i fire kvarte — modtagerfelterne. |
| Sidevægge og bagvæg | Fri leg — både før og efter frontvæggen. |
Pointsystemet: PAR til 11
- Vinderen af en duel scorer 1 point og server den næste. Det kaldes PAR-systemet (Point-A-Rally): point i hver duel, uanset hvem der servede.
- Hvert sæt spilles til 11 point — men ved 10-10 fortsættes, til én fører med to point. Ingen øvre grænse: 12-10 og 18-16 er begge lovlige.
- En kamp er normalt bedst af fem sæt — men kan afvikles som bedst af tre. Spillet skal være kontinuerligt, så vidt det er praktisk muligt.
Serven — trin for trin
Hver duel begynder med en serv. World Squash’ regel 5.7 stiller fire krav, som alle skal opfyldes:
- Bolden slippes eller kastes fra hånd eller ketsjer og rammes korrekt, før den rører noget andet.
- Foden: I træfmomentet skal én fod være i kontakt med gulvet inde i serveboksen, uden at nogen del af foden rører boksens afgrænsning.
- Frontvæggen: Bolden skal rammes direkte på frontvæggen mellem servelinjen og udelinjen — ikke front- og sidevæg samtidig.
- Landingen: Medmindre modtageren volleyer, skal bolden studse i den modsatte kvart uden at røre en linje.
En serv, der ikke opfylder kravene, er en fejl — og modtageren vinder duellen med det samme. Der er ingen anden serv i squash. Og en detalje, der koster mange point i klubkampe: en serv, der rammer servelinjen, kortlinjen, halvlinjen eller en linje i toppen af banen, er en fejl. Linjer er ude i squash.
Hvem starter med serven?
Squash har sin egen lodtrækning: den ene spiller drejer sin ketsjer, og modstanderen gætter, om logoet i bunden af grebet vender rigtigt eller forkert. Vinderen vælger, hvem der starter. Derefter vælger serveren selv side ved starten af hvert sæt og ved serveskift; vinder serveren duellen, fortsætter serven fra modsatte side. Vinderen af et sæt server først i næste.
Duellen: hvornår er returen god?
Er serven god, fortsætter spillet, så længe hver retur er god (regel 6). Returen er god, hvis bolden:
- rammes korrekt, før den har studset to gange i gulvet,
- rammer frontvæggen — direkte eller via andre vægge — over tinnet og under udelinjen, uden først at studse i gulvet,
- springer tilbage fra frontvæggen uden at røre tinnet, og
- ikke er ude.
Bemærk nuancen: bolden må ramme sidevægge og bagvæg før frontvæggen — det er lovligt og kernen i taktikken (boasten). Men den må ikke ramme gulvet på vejen. Det er hele forskellen mellem et flot boast og et tabt point.
Forstyrrelse: let og stroke — squashens signaturregel
Her er reglen, hele sporten hviler på. Fordi I deler banen uden net, står I uundgåeligt i vejen for hinanden. World Squash’ regel 8.1 siger præcist, hvad du skylder din modstander: efter et rimeligt gennemsving skal du gøre alt for at rydde vejen, så modstanderen — når bolden kommer tilbage fra frontvæggen — har:
- frit udsyn til bolden,
- adgang til bolden,
- plads til et rimeligt sving, og
- frihed til at spille bolden til enhver del af frontvæggen.
Mangler bare ét af de fire krav, er der tale om forstyrrelse. Den forstyrrede skal stoppe og bede om en let — helst med ordene “Let, please” — uden unødig forsinkelse.
Let eller stroke?
| Afgørelse | Hvad sker der | Hvornår |
|---|---|---|
| Let | Duellen spilles om (ombold) | Der var forstyrrelse, men modstanderen forsøgte at rydde vejen — eller slaget var ikke oplagt vindende |
| Stroke | Pointet tildeles den forhindrede spiller | Modstanderen ryddede ikke — eller du blev forhindret i et slag, der ville have vundet duellen |
| No let | Duellen er tabt for den, der bad om let | Ingen reel forstyrrelse — eller du kunne ikke have nået bolden alligevel |
I klubkampe uden dommer dømmer I selv: er I enige om, at der var forstyrrelse, tager I en let. Kan I ikke blive enige, spiller I om alligevel — squash er en sport, hvor to mennesker svinger ketsjere i et lukket rum, og tvivlen skal falde ud til sikkerhedens fordel.
Bolden, pauserne og sikkerheden
Squashbolde findes i flere hastigheder, markeret med farvede prikker: to gule prikker er den langsomste turneringsbold, én gul lidt hurtigere, rød hurtigere endnu, og blå er den hurtigste — den, nye spillere skal starte med, fordi den hopper mest. En to-prikket bold kræver hårde slag og en varm bold for overhovedet at springe. Går bolden i stykker under en duel, dømmes let; men stopper du spillet for at appellere, at den er i stykker — og den ikke er det — taber du duellen.
Tiderne er stramme: 1 minut mellem opvarmning og kampstart, 2 minutter mellem sættene og maks. 2 minutter til at skifte beskadiget udstyr — inklusive beskyttelsesbriller og en forskubbet kontaktlinse.
Ofte stillede spørgsmål om squash regler
Hvor mange point spiller man til i squash?
11 point pr. sæt, men står det 10-10, fortsætter sættet, til én fører med to point — der er ingen øvre grænse. En kamp er normalt bedst af fem sæt, men kan spilles som bedst af tre. Der gives point i hver eneste duel, uanset hvem der servede (PAR-systemet).
Hvad er forskellen på let og stroke i squash?
Begge handler om forstyrrelse. Ved en let spilles duellen om. Ved en stroke tildeles pointet den forhindrede spiller — når forstyrrelsen var alvorlig, eller du blev forhindret i et vindende slag. Rammer bolden din modstander på vej direkte mod frontvæggen, er det stroke; skulle den have ramt sidevæggen først, er det let.
Hvad er tinnet i squash?
Den røde metalplade nederst på frontvæggen. Rammer bolden tinnet, er duellen tabt — det er squashens svar på tennisnettet. Alle slag skal ramme frontvæggen over tinnet og under udelinjen.
Må bolden ramme sidevæggen i squash?
Ja — både før og efter frontvæggen. Det eneste krav er, at bolden rammer frontvæggen over tinnet, uden først at have studset i gulvet. Slaget via sidevæggen kaldes et boast og er en central del af taktikken.
Hvem starter med at serve i squash?
Den ene spiller drejer sin ketsjer, og modstanderen gætter, om logoet i bunden af grebet vender rigtigt eller forkert. Vinderen vælger, hvem der starter. Derefter vælger serveren selv side ved starten af hvert sæt og ved serveskift, og vinderen af et sæt server først i det næste.
