Forside › Tennis › Tennis regler
Tennis regler: den komplette danske guide (ITF 2026)
Af Laust Kehlet, klubspiller og redaktør
Tennis har verdens mærkeligste pointsystem: 15, 30, 40 — og så pludselig “fordel”. Reglerne er fulde af finesser, som selv rutinerede klubspillere tager fejl af: må ketsjeren komme over nettet? Må man have begge fødder i luften, når man server? Og hvad er forskellen på den tiebreak, du spiller til klubaften, og den på Wimbledon? Denne guide gennemgår hele det officielle regelsæt fra Det Internationale Tennisforbund (ITF) på dansk — inklusive de alternative scoringsmetoder, danske klubspillere møder hver uge. Alle mål og paragraffer stammer direkte fra ITF’s 2026-regelsæt.
- De 10 vigtigste regler (quick-guide)
- Hvilke regler gælder i Danmark?
- Pointsystemet: 15, 30, 40 og deuce
- Sæt, tiebreak og kamp
- Super-tiebreak og de korte formater
- Banen og nettet
- Bolden og boldskift
- Ketsjeren
- Serven og fodfejl
- Let og servefejl
- Sådan taber du et point
- Situationer — dømt efter regelbogen
- Ofte stillede spørgsmål
De 10 vigtigste tennis regler — quick-guiden
- Serven går diagonalt over nettet ned i modstanderens servefelt — du starter altid i højre side af banen og skifter side for hvert point.
- Du har to serveforsøg. To fejl i træk (dobbeltfejl) koster pointet.
- Bolden må kun studse én gang på din side, før du returnerer den — men du må gerne tage den på volley.
- Serven skal studse, før modtageren må røre den. Volley-retur af serven koster pointet.
- Der tælles 15, 30, 40, parti — serverens score siges først. Ved 40-40 hedder det deuce, og der skal vindes to point i træk.
- Sættet vindes med 6 partier og mindst to partiers forskel; ved 6-6 spilles tiebreak til 7 point.
- Bolden på linjen er inde — også når kun en millimeter rører kridtet.
- Rør ikke nettet med krop, tøj eller ketsjer, mens bolden er i spil — det koster pointet.
- Netbold på serven går om (let), men i det åbne spil er en netbold i spil.
- Der skiftes side efter 1., 3. og hvert efterfølgende ulige parti — og efter hvert 6. point i tiebreak.
Hvilke regler gælder i Danmark — og hvor gamle er de?
Tennis har ét globalt regelsæt. ITF (International Tennis Federation) er sportens lovgivende organ, og forbundets Rules of Tennis Committee overvåger spillet og indstiller ændringer til ITF’s generalforsamling, som er den øverste myndighed. Dansk Tennis Forbund udgiver en dansk oversættelse — men den version, der ligger offentligt på tennis.dk, er opdateret 3. maj 2018, mens ITF’s gældende regelsæt er 2026-udgaven. Grundreglerne er de samme, men detaljer er kommet til siden.
Pointsystemet: 15, 30, 40 og deuce
Standardpartiet tælles sådan, og serverens score siges altid først:
| Point | Kaldes |
|---|---|
| Ingen point | “Love” (nul) |
| 1. point | “15” |
| 2. point | “30” |
| 3. point | “40” |
| 4. point | “Parti” (game) |
Har begge parter vundet tre point, står det “deuce” (40-40). Den, der vinder næste point, har “fordel” — vinder samme spiller også det følgende point, er partiet vundet; ellers er stillingen deuce igen. Man skal vinde to point i træk efter deuce, og det kan i princippet fortsætte i det uendelige.
Sæt, tiebreak og kamp
ITF opererer med to hovedmetoder til at afgøre et sæt — og turneringen skal melde ud på forhånd, hvilken der bruges:
- Tiebreak-sæt (det normale): Første til 6 partier med to partiers forskel. Står det 6-6, spilles tiebreak, og sættet ender 7-6.
- Fordelssæt: Første til 6 partier med to partiers forskel — men uden tiebreak. Ved 6-6 spilles videre, til nogen fører med to. Det er dén metode, der historisk gav Wimbledon-kampe på 70-68.
Bruges tiebreak-sæt, skal turneringen også melde ud, om det sidste sæt spilles som tiebreak- eller fordelssæt.
Tiebreak — sådan fungerer den præcist
- Der tælles “nul, 1, 2, 3 …” — første til 7 point med mindst to points forskel vinder både partiet og sættet. Er forskellen ikke der ved 7, fortsættes til den er.
- Den, hvis servetur det er, server første point. Derefter server modstanderen to point, og herfra server man skiftevis to point ad gangen til slut.
- Den, der servede først i tiebreaken, modtager først i næste sæts første parti.
- I double fortsætter serverotationen inden for hvert par i samme rækkefølge som i sættet.
Super-tiebreak og de korte formater — det du faktisk møder
Her er den del, ingen danske regelguider dækker ordentligt — selvom det er dét, klubspillere møder hver uge. ITF’s regelsæt indeholder et helt appendiks med officielt godkendte alternative scoringsmetoder. De er ikke husregler; de står i regelbogen:
| Metode | Sådan fungerer den |
|---|---|
| Deciding point (no-ad) | Ved deuce spilles ét afgørende point i stedet for fordel. Modtageren vælger side. I double må modtagerparret ikke bytte plads — i mixdouble modtager spilleren af samme køn som serveren. |
| Short sets | Første til 4 partier med to partiers forskel vinder sættet; ved 4-4 spilles tiebreak. Turneringen kan alternativt vælge tiebreak allerede ved 3-3. |
| Short set tie-break (5 point) | Kun ved short sets: første til 5 point vinder, med afgørende point ved 4-4. Der skiftes side efter de første fire point. |
| Match tie-break (7 point) | Ved 1-1 i sæt (eller 2-2 i bedst af fem) spilles én tiebreak til 7 point i stedet for det afgørende sæt — med krav om to points forskel. |
| Match tie-break (10 point) | Samme princip, men til 10 point. Det er den, alle kalder “super-tiebreak” — den mest udbredte i dansk klubtennis, når banen kun er booket i en time. |
Pointen: siger nogen “vi tager lige en super-tiebreak i stedet for tredje sæt”, spiller I efter ITF’s officielle regelsæt — ikke en genvej. Det skal bare meldes ud, før kampen går i gang.
Banen og nettet
- Banen er et rektangel på 23,77 meter i længden. Til single er den 8,23 meter bred, til double 10,97 meter.
- Nettet hænger i et kabel over to netstolper i 1,07 meters højde og skal være 0,914 meter højt på midten, hvor det holdes nede af en strop. Både strop og bånd skal være helt hvide.
- Til double står netstolpernes centre 0,914 meter uden for doublebanen. Spilles single på en doublebane, understøttes nettet i 1,07 meters højde af to singlepinde med samme afstand til singlebanen.
- Servelinjerne tegnes mellem singlesidelinjerne 6,40 meter fra nettet på hver side, og området mellem net og serveline deles i to servefelter af midterservelinjen.
- Hver baglinje halveres af et centermærke på 10 cm. Linjebredder: midterservelinje og centermærke 5 cm; øvrige linjer 2,5-5 cm, dog må baglinjen være op til 10 cm.
- Alle banemål tages til ydersiden af linjerne, og alle linjer skal have samme farve i tydelig kontrast til underlaget.
Fast tilbehør — reglen, der afgør de mærkelige point
ITF definerer banens faste tilbehør som bagstop og sidestop, tilskuerne, tribuner og sæder, alle installationer omkring og over banen samt dommeren, linjedommerne og boldbørnene på deres pladser. Rammer bolden noget af det, før den studser, er pointet tabt: en bold, der rammer en linjedommer, er ikke en omspilning — den er et tabt point. I single spillet med doublenet regnes netstolperne og nettet uden for singlepindene også som fast tilbehør.
Bolden og boldskift
Regelteksten er kort: bolde skal være godkendt efter ITF’s specifikationer. Til gengæld skal arrangøren på forhånd melde ud, hvor mange bolde der spilles med (2, 3, 4 eller 6), og hvad boldskift-politikken er. Skiftes der bolde, sker det enten efter et aftalt ulige antal partier — hvor det første skift sker to partier tidligere end resten, for at kompensere for opvarmningen — eller ved begyndelsen af et sæt. En tiebreak tæller som ét parti, og der skiftes aldrig bolde ved starten af en tiebreak: skiftet udskydes til andet parti i næste sæt.
Ketsjeren
Reglen henviser til ITF’s specifikationer, men regelbogens afgørelser er der, det bliver konkret — og de rummer et par overraskelser:
- Kun ét sæt strenge på slagfladen — teksten nævner “et mønster” (ental) af krydsede strenge — og mønsteret skal være ensartet og fladt; strenge i flere planer er ikke tilladt.
- Vibrationsdæmpere er tilladt — men kun uden for mønsteret af krydsede strenge. Gummiklodsen skal sidde nederst, ikke midt i strengebedet.
- Springer en streng under et point, må du spille videre — medmindre arrangøren forbyder det.
- Du må kun bruge én ketsjer ad gangen, og batterier er forbudt, hvis de påvirker spilleegenskaberne — det samme gælder solceller.
Bemærk hvad der ikke står: ingen krav til vægt, balance eller stivhed. Valget mellem en tung kontrolramme og en let power-ketsjer er helt frit — se priserne på vores side om tennisketchere.
Serven og fodfejl
Serveregelen er kort, men fodfejlsreglen er præcis (ITF regel 16-18):
- Udgangsstillingen: Før servebevægelsen skal serveren stå i ro med begge fødder bag baglinjen — inden for de tænkte forlængelser af centermærket og sidelinjen.
- Kastet: Bolden slippes med hånden i en hvilken som helst retning og skal rammes, før den rammer jorden. En spiller med kun én arm må kaste op med ketsjeren.
- Servebevægelsen er slut i det øjeblik, ketsjeren rammer — eller misser — bolden.
- Siderne: Der serves skiftevis fra hver banehalvdel, altid med start i højre side, og serven skal ramme det diagonalt modsatte servefelt.
Fodfejl
Under servebevægelsen må serveren ikke:
- skifte position ved at gå eller løbe (små fodbevægelser er tilladt),
- røre baglinjen eller banen med nogen af fødderne,
- røre området uden for sidelinjens tænkte forlængelse,
- røre centermærkets tænkte forlængelse.
Let og servefejl
Servefejl
Serven er fejl, hvis serveren bryder reglerne om placering, servering eller fodfejl; misser bolden i forsøget på at ramme den; hvis bolden rammer fast tilbehør, singlepind eller netstolpe, før den rammer jorden; eller hvis den rammer serveren eller makkeren.
Let i serven
Serven er “let”, hvis bolden rører nettet, stroppen eller båndet og i øvrigt er god — eller hvis den efter at have rørt nettet rammer modtageren eller makkeren, før den rammer jorden. Serven er også let, hvis der serves, mens modtageren ikke er klar. Ved en servelet tæller den pågældende serv ikke, og serveren server igen — men en servelet annullerer ikke en tidligere fejl. Var det anden serv, får du altså kun anden serv om.
Let i spillet
I alle andre let-tilfælde spilles hele pointet om — og regelbogens afgørelse er værd at kende: triller en fremmed bold ind på banen, får serveren første serv igen, selv hvis vedkommende lige havde serveret en fejl.
Sådan taber du et point
ITF regel 24 samler alle måder at miste et point på:
- Du server to fejl i træk (dobbeltfejl).
- Du returnerer ikke bolden, før den har studset to gange.
- Din retur rammer jorden — eller en genstand — uden for det korrekte felt.
- Din retur rammer fast tilbehør, før den studser.
- Du returnerer serven, før den har studset.
- Du bærer eller griber bolden på ketsjeren med vilje — eller rører den med ketsjeren mere end én gang med vilje.
- Du, din ketsjer (uanset om du holder den), eller noget du har på, rører nettet, stolperne, kablet, stroppen, båndet eller modstanderens banehalvdel, mens bolden er i spil.
- Du rammer bolden, før den har passeret nettet.
- Bolden i spil rammer dig eller dit tøj — bortset fra ketsjeren — eller rammer ketsjeren, når du ikke holder den.
- Du ændrer ketsjerens form bevidst, mens bolden er i spil.
- I double: begge spillere rører bolden i samme retur.
Situationer — dømt efter regelbogen
ITF’s regelsæt indeholder en række officielle afgørelser (“Cases”). Her er de mest relevante for klubspillere:
1. Din ketsjer ryger ud af hånden og rammer nettet
Kommer an på timingen. Sker det, mens bolden er i spil, taber du pointet. Sker det, efter bolden er landet uden for servefeltet, er det bare en servefejl — bolden var ikke længere i spil.
2. Du krydser den tænkte forlængelse af nettet med ketsjeren
Lovligt. Regelbogens afgørelse er klar: du taber ikke pointet — hverken før eller efter træffet — så længe du ikke rører modstanderens banehalvdel. Du må altså gerne følge igennem langt over nettet.
3. I double rører modtagerens makker nettet, mens serven er på vej ud
Modtagerparret taber pointet. Bolden var stadig i spil, da nettet blev rørt — også selvom serven endte med at være en fejl. Timing slår hensigt.
4. Bolden rammer netstolpen og lander i det rigtige felt
På serven: fejl. Rammer den serverede bold fast tilbehør, singlepind eller netstolpe, før den rammer jorden, er serven fejl — uanset hvor den lander bagefter.
Ofte stillede spørgsmål om tennis regler
Hvordan tæller man point i tennis?
15, 30, 40, parti — serverens score siges først, og nul hedder “love”. Står det 40-40, hedder det deuce, og man skal vinde to point i træk (via “fordel”) for at tage partiet. Et sæt vindes med 6 partier og to partiers forskel; ved 6-6 spilles tiebreak til 7 point.
Hvad er en super-tiebreak?
Et match tie-break til 10 point, som erstatter det afgørende sæt, når stillingen er 1-1 i sæt (eller 2-2 i bedst af fem). Der skal vindes med to points forskel. Det er en officiel ITF-godkendt scoringsmetode — ikke en husregel — men den skal meldes ud, før kampen begynder. ITF har også en variant til 7 point.
Må man have begge fødder i luften, når man server?
Ja. ITF’s egen afgørelse siger, at serveren gerne må have en eller begge fødder i luften — hoppeserven er lovlig. Fodfejl handler om at røre baglinjen eller banen, at gå eller løbe under bevægelsen, eller at røre uden for sidelinjens eller centermærkets tænkte forlængelse.
Hvor stor er en tennisbane?
23,77 meter lang. Bredden er 8,23 meter til single og 10,97 meter til double. Nettet er 0,914 meter højt på midten og 1,07 meter ved stolperne, og servelinjerne ligger 6,40 meter fra nettet. Alle mål tages til ydersiden af linjerne.
Hvad sker der, hvis bolden går i stykker?
Pointet spilles om. Men er bolden kun blevet blød — ikke gået i stykker — spilles pointet ikke om; det fastslår regelbogen eksplicit.
Må ketsjeren komme over nettet i tennis?
Ja. Du må gerne krydse nettets tænkte forlængelse med ketsjeren, både før og efter du rammer bolden — så længe du ikke rører nettet, stolperne eller modstanderens banehalvdel. Det er berøringen, ikke luftrummet, der koster pointet.
Er de danske tennisregler anderledes end de internationale?
Nej. Tennis har ét globalt regelsæt fra ITF, og Dansk Tennis Forbunds spilleregler er en dansk oversættelse af det. Den version, DTF har liggende offentligt, er dog opdateret i 2018, mens ITF’s gældende regelsæt er fra 2026 — og ved uoverensstemmelser mellem oversættelser er den engelske ITF-tekst gældende.
