Hvad er TennisKids?

TennisKids er en fælles udviklingsramme for børn under 12 år i dansk tennis. Konceptet består af tre ting: et fysisk spillerkort, som barnet hænger på tasken og selv farver felter i, en digital træner-app med udviklingsmål og øvelsesvideoer, og en håndbog til træneren. Det er udviklet og ejet af det hollandske tennisforbund, KNLTB, under navnet Tenniskids TOF, og er det seneste år afprøvet i danske pionerklubber — blandt andre Skive, Øresund Tennis og Kolding Tennis Klub — før den nationale lancering.

Pointen er, at børn ikke rangeres efter resultater, men følges på færdigheder. Det skal ifølge forbundet gøre det lettere at matche børn på tværs af klubber, så flere kampe bliver jævnbyrdige.

Hvad betyder rød, orange og grøn bold?

Farverne er ikke bare bolde — de er hele spillet skaleret ned: bold, banestørrelse, nethøjde og ketsjerlængde følges ad. Systemet kommer fra World Tennis’ Play & Stay-kampagne og hedder Tennis10s, og TennisKids bruger de samme farver og mål. Her er specifikationerne, som World Tennis selv angiver dem i Tennis10s-manualen:

Det afgørende tal er opspringet. En gul bold springer 135-147 cm op — over hovedet på et otteårigt barn. Den røde springer 95-110 cm, den orange 110-115 cm og den grønne 118-132 cm. Det er derfor et barn på fuld bane med gul bold bruger timen på at samle bolde op i stedet for at spille.

Hvornår rulles TennisKids ud i klubberne?

Udrulningen sker i tre faser fordelt over tre indendørssæsoner, og kun første fase er i gang nu:

Bemærk, at aldersangivelserne på forbundets to sider ikke er helt ens: lanceringsartiklen beskriver rød og skumbold som noget for børn i alderen to-otte år, mens konceptsiden sætter fase 1’s fokus ved seks-ti år. Farvetrinnene følger i praksis barnets færdigheder, ikke fødselsdagen — og det er netop dét, spillerkortet og træner-appen skal holde styr på.

Hvad viser erfaringerne fra Holland?

Holland har omkring 50.000 aktive TennisKids-spillere, og ifølge Dansk Tennis Forbund viser tallene derfra, at børn, der deltager i kampspil, i gennemsnit fortsætter 50 procent længere i sporten end børn, der i deres første to år kun går til træning. KNLTB’s egen diagnose er den samme: børn med én ugentlig lektion falder markant hurtigere fra end børn, der også kommer i klubben til kampe og arrangementer.

Det interessante er, hvad hollænderne har gjort ved det siden. Fra 2026 inddeler KNLTB ikke længere børn i faste niveauer efter alder i Tenniskids-holdturneringen og -turneringerne. I stedet inddeles de efter den udviklingsprogression, træneren har registreret i TOF-systemet. Forbundet skriver, at de første resultater er lovende: børnene spiller flere jævnbyrdige kampe og gennemsnitligt flere point pr. kamp.

Og så kommer det led, der endnu ikke er meldt ud i Danmark: fra 2027 bliver det et krav, at en licenseret træner har registreret barnets progression, for at barnet kan deltage i KNLTB’s kampe. 2026 er indfasningsår i Holland — deltagelse uden registreret progression er stadig mulig. Det flytter et stykke ansvar fra forældre og turneringsledere over på den enkelte træner og den enkelte klub, og det er dér, den danske model om nogle år skal bevise sig.

Hvad siger forskningen om mindre baner og langsommere bolde?

Forskningen bakker skaleret udstyr op — men mest på den korte bane. Et systematisk review i tidsskriftet Sports Medicine (Buszard m.fl., 2016) gennemgik 25 studier med i alt 989 børn. 18 af studierne viste, at børn udfører færdigheder bedre, når udstyr og baneareal er skaleret; fem viste mere hensigtsmæssige bevægelsesmønstre, og børnene foretrak selv det skalerede udstyr og havde større tiltro til egne evner. Forfatternes forbehold er værd at tage med: kun fem studier undersøgte egentlig læring, og træningsforløbene var korte.

Samme review peger på en detalje, der er relevant for grøn bold. Når man holder de anbefalede banemål op mod børns gennemsnitshøjde, er fodbold stort set den eneste sport, hvor banen vokser i takt med barnet. I tennis anbefales fuld bane fra omkring ti-årsalderen — altså tidligere, end barnets højde egentlig lægger op til.

Hvad kan gå galt? Se på USA

Den største modstand mod farvebolde er ikke kommet fra træningen, men fra turneringerne. World Tennis’ regler har siden 2012 krævet, at kampe for spillere på ti år og derunder afvikles med rød, orange eller grøn bold på den tilsvarende bane. Da det amerikanske forbund samme år gjorde reglen gældende for alle U10-turneringer, kom der offentlig kritik: den kendte amerikanske træner Wayne Bryan — far til Bryan-brødrene — angreb i et åbent brev USTA’s spillerudvikling som bureaukratisk og pegede specifikt på kravet om, at alle børn på ti år og derunder skulle spille på minibaner med lette bolde uanset niveau. USTA’s daværende chef for spillerudvikling, Patrick McEnroe, svarede igen offentligt.

Den danske model er indtil videre bygget stik modsat: fase 1 er et tilbud til klubberne, ikke et turneringskrav, og først i fase 3 i sæsonen 2028-29 bliver TennisKids DTF’s standard for opstart af nye børn. Briterne har valgt en tredje vej med LTA Youth fra 2021: i stedet for turneringskrav har forbundet lagt kræfterne i skolerne med gratis undervisningsmateriale skrevet af lærere, et udstyrsbeløb på 250 pund til hver skole og et seks ugers begynderforløb for børn, der aldrig har spillet.

Hvorfor betyder det noget for danske klubber?

Fordi tennis i Danmark rekrutterer de mindste og taber dem i skolealderen. I DIF og DGI’s medlemsopgørelse for 2025 havde Dansk Tennis Forbunds 251 klubber tilsammen 1.480 medlemmer på 0-6 år og 8.062 på 7-12 år. Det er 9.542 børn under 13 år ud af 73.667 medlemmer — 13 procent, eller cirka 38 børn pr. klub.

Retningen er værd at holde øje med. Fra 2022 til 2023 voksede gruppen af 0-6-årige i DGI og DTF med 20,1 procent, mens de 7-12-årige gik tilbage med 6,1 procent — og blandt piger i den aldersgruppe var frafaldet 11,1 procent på ét år og 20 procent over fire år. Det generelle mønster i dansk idræt går samme vej: 82 procent af de 7-12-årige dyrker deres idræt i en forening, men kun 69 procent af de 13-15-årige og 46 procent af de 16-19-årige, viser tal fra Idrættens Analyseinstitut.

Hvad skal klubben gøre nu?

Fire skridt, sådan som Dansk Tennis Forbund beskriver dem:

1. Tag på TennisKids-kursus. DTF og DGI udbyder løbende kurser, og klubber kan bestille en introduktion direkte i klubben hos Rasmus Gråskov eller Andreas Berner i forbundet.
2. Bestil materialerne. Klubben bestemmer selv antallet af spillerkort og håndbøger — og får adgang til træner-appen ved bestilling.
3. Start med de yngste. Fase 1 er rød bold og skumbold; brug udviklingsmålene som ramme frem for et fast program.
4. Følg udviklingen. Barnet farver sit spillerkort, træneren registrerer i appen.

Hvad betyder farverne, når man skal købe udstyr?

Køb efter barnets farvetrin, ikke efter alder. Et barn på rød bold skal have en ketsjer på højst 58 cm, orange ligger på 58-63 cm, og grøn på 63-66 cm — først derefter giver en voksenketsjer på 66-69 cm mening. Er du i tvivl om, hvad der passer til barnets højde og trin, kan du bruge vores ketcher-vælger eller kigge på udvalget af tennisketchere. De langsomme røde, orange og grønne bolde er beskrevet i vores guide til tennisbolde — og de holder som regel længere end de gule, fordi de har lavere tryk.

Videre herfra