Forside › Ketchersport › Bordtennis › Bordtennis regler

Bordtennis regler: den komplette danske guide

Af Laust Kehlet, klubspiller og redaktør

Bygget på ITTF’s officielle “Laws of Table Tennis” (Statutes 2025, udgivet af Bordtennis Danmark) og Bordtennis Danmarks danske bestemmelser. Opdateret juli 2026.

Bordtennis er verdens hurtigste ketchersport — og den, flest danskere tror, de kender reglerne til. Så snart bordet står i kælderen, dukker de samme diskussioner op: skal bolden kastes op, når man server? Må man ramme kanten? Hvorfor har battet to farver? Denne guide gennemgår hele det officielle regelsæt fra Det Internationale Bordtennisforbund (ITTF) på dansk — fra bordets mål til det hurtige afviklingssystem — plus de danske Ping Pong-regler. Alle mål og paragraffer er hentet direkte fra ITTF’s aktuelle regelsæt (Statutes 2025).

De 10 vigtigste bordtennis regler — quick-guiden

Skal du bare spille i kælderen eller på klubbens bord i eftermiddag, dækker disse ti regler alt, hvad du støder på:

1. Serven starter i den åbne håndflade — bolden skal ligge frit i din åbne, stillestående håndflade, ikke mellem fingrene.
2. Bolden skal kastes mindst 16 cm lodret op uden skru, og først rammes på vej ned. Den regel overtræder de fleste hyggespillere.
3. Serven skal studse på begge halvdele: først din egen, så modstanderens. Rammer den nettet undervejs, men lander korrekt, går serven om.
4. Serven skal være synlig — over bordniveau, bag din endelinje, og aldrig skjult bag krop eller arm.
5. Der spilles til 11 point — men ved 10-10 skal man vinde med to points forskel.
6. Serveskift efter hvert 2. point (og efter hvert point fra 10-10).
7. Bolden må ramme kanten — men ikke siden. Kanten er en del af spillefladen; bordpladens lodrette side er ikke.
8. Nettouch i det åbne spil er lovligt — kun på serven giver det omspilning.
9. Rør ikke bordet med din frie hånd, og flyt ikke bordet — begge dele koster pointet.
10. Battets sider skal have forskellige farver: sort på den ene, en klar farve på den anden — og battet skal vises frem før kampen.

Farve-reglen, som mange danske guider stadig tager fejl af

Flere af de bedst placerede danske regelsider fortæller, at battet skal være rødt på den ene side og sort på den anden. Det er ikke længere korrekt.

Den gældende regel (ITTF Laws § 2.4.6) siger, at battets slagflader skal være matte, sorte på den ene side og i en klar farve på den anden — en farve, der tydeligt kan skelnes fra sort og fra boldens farve. Rød er altså stadig lovlig, men ikke længere den eneste mulighed: pink, grøn og blå er også tilladt, så længe kontrasten er tydelig. Det er derfor, du på tv ser tourspillere med lyserøde belægninger — reglen er blevet moderniseret. Formålet er uændret: modstanderen skal kunne se, hvilken belægning du rammer med, fordi de to sider kan have vidt forskellig skru.

Samme mønster ses i tykkelseskravet til belægningen: ældre oversættelser skriver “maks. 2,0 mm” og “maks. 4,0 mm”, hvor ITTF’s aktuelle tekst lyder under 2,05 mm henholdsvis under 4,05 mm inklusive klæbelag. Står du med et ITTF-godkendt bordtennisbat, er det de aktuelle tal, godkendelsen bygger på.

Bordet og nettet

Regelsættet begynder med bordet — og målene er de samme, uanset om der spilles VM eller klubkamp:

• Spillefladen er et rektangel på 2,74 meter × 1,525 meter og ligger vandret 76 cm over gulvet.
• Spillefladen omfatter ikke bordpladens lodrette sider — derfor er kantbolde inde, mens sidebolde er ude.
• Materialet er frit, så længe en standardbold studser cirka 23 cm, når den slippes fra 30 cm’s højde. Det er den test, der afgør, om et bord er “rigtigt”.
• Fladen skal være ensartet mørk og mat med hvide side- og endelinjer på 2 cm. Til double deles hver halvdel af en hvid midterlinje på 3 mm, der regnes som en del af hver højre halvdel.

Nettet skal være 15,25 cm højt i hele sin længde, hængt op i en snor fastgjort til to stolper på 15,25 cm, hvis yderside står 15,25 cm uden for sidelinjen. Underkanten skal slutte så tæt til bordet som muligt, og enderne fastgøres til stolperne fra top til bund — så bolden ikke kan snige sig igennem. Skal du købe bord, har vi målene og pladskravene på siden om bordtennisborde.

Bolden

Boldens specifikationer fylder tre linjer i regelsættet: kuglerund med en diameter på 40 mm, vægt 2,7 gram, fremstillet af plastmateriale i hvid eller orange, mat overflade. Plast-kravet er værd at bemærke: bolde blev historisk lavet af celluloid, og skiftet er grunden til, at ældre spillere stadig taler om, at bolden “lyder anderledes”. Stjernemærkningen (1-3 stjerner) er derimod ikke en ITTF-regel — det er producenternes eget kvalitetsmærke, som vi forklarer på siden om bordtennisbolde.

Battet og belægningen

Her bliver regelsættet overraskende teknisk — og det er værd at forstå, hvis du undrer dig over, hvorfor et turneringsbat koster det, det gør:

• Størrelse og vægt er frit — men bladet skal være fladt og stift.
• Mindst 85 % af bladets tykkelse skal være naturtræ. Et klæbelag må forstærkes med carbonfiber, glasfiber eller komprimeret papir — højst 7,5 % af tykkelsen eller 0,35 mm, alt efter hvad der er mindst.
• Belægningen skal være enten knopgummi med knopperne udad (under 2,05 mm inkl. klæb) eller sandwich-gummi med knopper indad eller udad (under 4,05 mm inkl. klæb). Knopgummi defineres som ét lag ikke-cellulært gummi med 10-30 knopper pr. cm².
• Belægningen skal dække bladet helt ud til kanten — men ikke ud over — og må bruges uden nogen fysisk eller kemisk behandling. Det er dén regel, der forbyder de gamle “speed glue”-tricks.
• Farverne: mat sort på den ene side, en klar kontrastfarve på den anden. Fremvisning: før kampen — og ved hvert batskift — skal battet vises til modstander og dommer.

Serven — trin for trin

Serven er bordtennissportens mest overtrådte regel og fylder mere i regelsættet end noget andet slag (ITTF Laws § 2.6):

1. Udgangsstillingen: Bolden skal ligge frit i din åbne håndflade på den frie hånd, som holdes stille. Ingen fingre om bolden.
2. Kastet: Bolden kastes næsten lodret opad uden skru, så den stiger mindst 16 cm — og må ikke røre noget, før du rammer den.
3. Træffet: Du må først ramme bolden, mens den er på vej ned. Serven skal studse først på din egen bordhalvdel, så direkte på modtagerens.
4. Synlighed: Fra start til træf skal bolden være over bordfladen og bag din endelinje — og aldrig skjult for modtageren af dig, din makker eller jeres tøj.
5. Den frie arm væk: Så snart bolden er kastet, skal din frie arm og hånd fjernes fra rummet mellem bold og net.
6. Ansvaret er dit: Er dommeren i tvivl om servens lovlighed, gives en advarsel første gang — enhver senere serv fra dig eller din makker, der ikke er klart lovlig, dømmes ulovlig.

Endelinjen regnes i øvrigt som uendeligt forlænget i begge retninger (§ 2.5.14). Du må altså gerne stå langt ude til siden, når du server — bare bolden er bag linjens tænkte forlængelse.

Returnering og spilleorden

Returreglen er kort og præcis (§ 2.7): bolden skal efter en serv eller returnering rammes, så den rører modstanderens bordhalvdel — enten direkte eller efter at have rørt netudstyret. Modsat andre ketchersportsgrene er der ingen krav om, hvor du står. Spilleordenen (§ 2.8) er ligeså enkel i single: server, modtager, og derefter skiftevis — i double gælder en ekstra rækkefølgeregel, se double-afsnittet.

Sådan scores et point

Medmindre duellen dømmes ombold, scorer du et point, når din modstander (§ 2.10):

• ikke gennemfører en korrekt serv eller en korrekt returnering,
• lader bolden ramme noget andet end netudstyret, efter at have serveret eller returneret, før du rammer den,
• slår bolden, så den passerer over eller forbi din endelinje uden at røre din bordhalvdel, eller gennem nettet, mellem net og stolpe eller mellem net og bordflade,
• obstruerer bolden — rører den med krop eller tøj, mens den er over eller på vej mod bordfladen, uden at den har ramt vedkommendes egen halvdel først,
• med overlæg slår til bolden mere end én gang i træk, eller rammer med en batside, hvis overflade ikke opfylder belægningskravene,
• flytter spillefladen, rører netudstyret eller rører spillefladen med sin frie hånd,
• i double slår til bolden uden for den fastlagte rækkefølge.

Ombold (let)

En ombold er en duel, hvis resultat ikke tæller — der spilles om. Duellen er ombold (§ 2.9), hvis serven rører netudstyret men i øvrigt er korrekt; hvis der serves, mens modtagerparret ikke er klar (og ingen forsøger at ramme bolden); hvis en spiller forhindres af forstyrrelser uden for egen kontrol — bolden fra nabobordet er skoleeksemplet; eller hvis dommeren afbryder spillet. Spillet må desuden afbrydes for at rette fejl i rækkefølgen, sætte det hurtige afviklingssystem i gang eller advare en spiller.

Sæt, kamp og serveskift

Pointsystemet er det mest kendte — og det mest simple i hele ketchersporten:

• Et sæt vindes ved 11 point — men står begge på 10, skal der vindes med to points forskel (§ 2.11.1). Ingen øvre grænse: 15-13 og 22-20 er begge lovlige.
• En kamp spilles bedst af et vilkårligt ulige antal sæt (§ 2.12.1) — regelsættet siger altså ikke “bedst af fem”; det bestemmer turneringen. I praksis er først til tre sæt standard.
• Serveskift efter hvert 2. point — og fra 10-10 efter hvert enkelt point (§ 2.13.3).
• Lodtrækning afgør, hvem der vælger først: serv/modtagning eller bordende — den anden får det resterende valg.
• Sideskift: Den, der servede først i et sæt, modtager først i næste, og enderne byttes hvert sæt. I sidste mulige sæt skiftes ende, når den ene når 5 point.
• Fejl i rækkefølgen rettes, når de opdages — men alle point scoret inden da tæller (§ 2.14.3).

Double-reglerne

Double har tre regler, som single ikke har — og de er kilden til de fleste fejl blandt nye klubspillere:

1. Diagonal serv: Serven skal først røre serverens højre bordhalvdel, derefter modtagerens højre. Derfor midterlinjen på 3 mm — som regnes med til hver højre halvdel, så en serv på stregen er god.
2. Skiftevis slag: Server, modtager, serverens makker, modtagerens makker — og så fremdeles. Slår du, når det ikke er din tur, er pointet modstandernes.
3. Ved serveskift bliver den tidligere modtager server, og makkeren til den tidligere server bliver modtager. I nye sæt vælger serveparret selv førsteserveren — første modtager skal være den, som servede til vedkommende i foregående sæt.

En detalje, der overrasker mange: i det sidste mulige sæt skal modtagerparret bytte opstilling, når det første par når 5 point — samtidig med endeskiftet.

Det hurtige afviklingssystem (expedite)

Bordtennis’ mest oversete regel. Den findes, fordi to defensive spillere i teorien kan skubbe bolden frem og tilbage i timevis:

• Systemet træder i kraft efter 10 minutters spil i et sæt — eller når som helst, hvis begge parter beder om det (§ 2.15.1) — men ikke, hvis der allerede er scoret mindst 18 point i sættet.
• Når det kører, server hver spiller for ét point ad gangen.
• Kernereglen: laver modtageren 13 korrekte returneringer i en duel, scorer modtageren pointet. Serveren har altså 13 forsøg på at vinde duellen — ellers tilfalder pointet modstanderen.
• Systemet ændrer ikke serverækkefølgen — og når det først er sat i gang, gælder det resten af kampen.

I praksis ser man det sjældent: moderne angrebsspil afgør sættene længe før tidsgrænsen. Men mellem to udprægede forsvarsspillere kan det stadig dukke op — og så vender taktikken på hovedet, fordi initiativet pludselig ligger hos serveren.

Ping Pong vs. bordtennis — to forskellige regelsæt

De fleste danskere bruger “ping pong” som synonym for kælderbordtennis. Men Ping Pong er en selvstændig disciplin med sit eget regelsæt under Bordtennis Danmark. Reglerne tager udgangspunkt i de almindelige bordtennisregler, men ændrer fire ting:

• Alle spiller med samme bat. Der findes to discipliner: Sandpapir (alle bruger et Sanwei sandpapirsbat med lige greb) og Træbat (Butterfly Andrzej Grubba). Battræet skal udelukkende være træ — ingen carbon eller fiber. Udstyrets betydning forsvinder dermed helt.
• Der spilles til 15 point, bedst af tre sæt, med to serve hver og én timeout pr. spiller. Ved 14-14 spilles en afgørende sætbold, og det hurtige afviklingssystem gælder ikke. Tallet 15 ligger bevidst midt mellem det gamle 21-pointsystem og nutidens 11.
• Battene byttes undervejs. Efter hvert sæt lægges battene på egen bordhalvdel, og spillerne skifter ende — så næste sæt spilles med modstanderens bat. I et afgørende sæt byttes bat og ende ved 7 point.
• “Dobbeltpoint”: Hver spiller kan én gang pr. kamp varsle et dobbeltpoint før duellen — vindes den, gives 2 point; tabes den, får modstanderen kun 1. Kan kun tages i egen serv og senest ved serverens 12. point. Ved bedst af fem sæt: to dobbeltpoint pr. spiller, højst ét pr. sæt.

Ping Pong udligner altså forskellen i udstyr: når alle har samme bat, bliver duellerne længere og kampene mere jævnbyrdige. Disciplinen har sit eget VM — hvor dobbeltpointet varsles med lysshow på Center Court.

5 klassiske situationer — dømt efter regelbogen

Situationerne, der oftest afgøres med “det plejer vi da at sige” — dømt efter ITTF’s love i stedet:

1. Bolden rammer kanten af bordet

Point til den, der slog. Tommelfingerregel: kom bolden ovenfra og ned på kanten, er den inde; ramte den den lodrette side, er den ude.

2. Serven rammer nettet og lander korrekt

Ombold — serven går om. Der er ingen grænse for, hvor mange gange det må ske i træk, så længe serven ellers var korrekt.

3. Bolden strejfer nettet i det åbne spil

Bolden er i spil. Uden for serven giver nettouch ingen omspilning (§ 2.7.1). Den kryber-over-nettet-bold, du lige vandt pointet på, tæller — hvor uretfærdig den end føles.

4. Bolden er på vej ud, men rammer dig i maven

Pointtab — det hedder obstruktion. Rører du bolden, mens den er over eller på vej mod bordfladen, uden at den har ramt din halvdel først, mister du pointet — også selvom den tydeligvis var på vej ud. Samme dom, hvis din frie hånd rører spillefladen.

5. Din modstander vender battet rundt lige inden træffet

Helt lovligt. Battet må vendes frit, og de to belægninger må have vidt forskellig skru. Netop derfor kræver reglerne forskellige farver — din opgave er at holde øje.

Reglerne betyder noget, når du køber udstyr

Regelsættet afgør reelt, hvad du får for pengene. Et ITTF-godkendt bordtennisbat overholder tykkelses- og knopkravene ovenfor — det er dét, stemplet på belægningskanten betyder, og uden det må du spille i kælderen, men ikke i turnering. Samme logik gælder bordet: 23 cm-opspringstesten adskiller et rigtigt bord fra en bordplade med net — og bolden skal være 40 mm og 2,7 gram, uanset hvor mange stjerner producenten trykker på den.

Ofte stillede spørgsmål om bordtennis regler

Klar til bordet?