Forside › Badminton › Badminton regler

Badminton regler: den komplette danske guide (2026)

Bygget på Badminton Danmarks officielle spilleregler (BWF Statutes, Section 4.1) og BWF’s vedtagne regelændringer. Opdateret juli 2026.

Badminton er Danmarks stolteste ketchersport. Reglerne kan læres på ti minutter, men rummer flere finesser, end de fleste klubspillere kender: hvorfor skifter servefeltet efter pointtal og ikke efter tur? Må ketsjeren komme over nettet? Og hvad er forskellen på de regler, du spiller efter til klubaften, og dem, de bruger til DM? Denne guide dækker hele regelsættet — plus den nye 3×15-scoring, BWF vedtog i april 2026, og den danske serveregel, der gælder i næsten alle danske turneringer. Alle mål og paragraffer stammer fra Badminton Danmarks officielle regeludgivelse og BWF’s egne udmeldinger.

De 10 vigtigste badminton regler — quick-guiden

1. Serven er underhånds. Ketsjeren skal ramme boldens bund først, og hele bolden skal være under 1,15 meter fra gulvet i træfmomentet — i danske turneringer gælder dog typisk taljereglen, se nedenfor.
2. Serven går diagonalt, og både server og modtager skal stå i diagonalt modsatte servefelter uden at røre linjerne.
3. Begge fødder i gulvet. Server og modtager skal have en del af begge fødder i konstant kontakt med gulvet i en faststående stilling, indtil serven er afgivet.
4. Der spilles til 21 point (bedst af tre sæt) — ved 20-20 skal man vinde med to points forskel, og ved 29-29 vinder den, der først når 30. Fra 2027 spilles der til 15.
5. Hvert eneste rally giver et point — også når modstanderen server. Der findes ikke længere “servebold”.
6. Servefeltet følger dit pointtal: lige antal point (og nul) = højre felt, ulige = venstre.
7. Bolden må kun rammes én gang pr. side — også i double. Ketsjer og strenge i ét slag tæller som ét træf.
8. Rør ikke nettet med ketsjer, krop eller tøj, mens bolden er i spil — det er en fejl.
9. Ketsjeren må gerne følge bolden over nettet — men kun hvis bolden først blev ramt på din egen side.
10. Loft og vægge er ude. Rammer bolden loftet eller sidevæggene, er det en fejl — medmindre hallen har lokale særbestemmelser.

Nyt fra 2027: badminton spilles til 15 point

Den 25. april 2026 vedtog Badminton World Federations medlemmer på forbundets 87. generalforsamling — afholdt i Horsens under Thomas & Uber Cup — at indføre 3×15-scoringssystemet. Det er den største regelændring i badminton i to årtier. Sådan lyder det nye system ifølge BWF’s egen gennemgang:

• Kampe spilles fortsat bedst af tre sæt — men hvert sæt går til 15 point i stedet for 21.
• Rally-point bevares: hvert rally giver stadig et point.
• Ved 14-14 afgøres sættet med to points forskel.
• Der er et loft på 21 point: ved 20-20 vinder det næste point sættet.
• I det afgørende tredje sæt skifter spillerne side, når den ene når otte point.
• Der holdes en 60-sekunders pause midt i sættet, når den førende når otte point.
• 120-sekunders pauserne mellem sættene er uændrede.
• Vinderen af et sæt server først i næste — uændret.
• 3×15 bliver standard, mens 3×21 bevares som et godkendt alternativ. Nationale forbund, klubber og ligaer må selv vælge et godkendt alternativt scoringssystem til deres egne turneringer.

BWF’s begrundelse er tredelt: hvert point får større betydning, kampene når hurtigere de afgørende point, og kortere kampe giver bedre kampprogrammer og skåner spillernes helbred. Systemet blev testet i mindre turneringer et halvt år før afstemningen. Forslaget har en dansk forhistorie: den tidligere BWF-præsident Poul-Erik Høyer kæmpede forgæves for et nyt pointsystem to gange — senest i 2021, hvor forslaget om bedst af fem sæt til 11 point tabte med én enkelt stemme.

Den danske serveregel: talje i stedet for 1,15 meter

Her er en detalje, næsten ingen danske regelguider nævner — men som gælder for de fleste kampe, du selv spiller. BWF’s hovedregel (§ 9.1.6) siger, at hele bolden skal være under 1,15 meter fra gulvet, når ketsjeren rammer den — en fast højde, dommere kan måle med apparat.

Men den regel gælder ifølge Badminton Danmarks officielle regeludgivelse kun i BWF-turneringer (Grade 1, 2, 3 og Junior International), kontinentale mesterskaber samt to danske turneringer: Senior DM og Badmintonligaens Final4. I alle øvrige turneringer og holdkampe i Danmark spilles der — medmindre andet er vedtaget — efter den alternative § 9.1.6:

• Hele bolden skal være under serverens talje i træfmomentet. Taljen defineres som en tænkt linje rundt om kroppen i højde med det laveste punkt på serverens nederste ribben.
• Og: ketsjerskaftet og ketsjerhovedet skal pege nedad i det øjeblik, bolden rammes.

Banen og nettet

• Banen er rektangulær og afmærket med linjer på 40 mm bredde, som helst skal være hvide eller gule. Alle linjer er en del af det område, de begrænser — en bold på stregen er altså inde.
• Netstolperne er 1,55 meter høje målt fra gulvet og placeres på doublesidelinjerne — uanset om der spilles single eller double. Det er derfor, singlebanen har stolper stående “uden for” banen.
• Nettet er af fin, mørk snor med masker på 15-20 mm, er 760 mm fra over- til underkant og mindst 6,1 meter bredt.
• Overkanten skal være 1,524 meter over gulvet på midten og 1,55 meter over doublesidelinjerne — nettet hænger altså lavere i midten, hvilket enhver, der spiller netbolde cross, har mærket.
• Nettet kantes foroven af et 75 mm bredt hvidt stofbånd, og der må ikke være mellemrum mellem nettets sidekant og stolperne.

Bolden og boldafprøvning

Fjerbolde er badmintons dyreste forbrugsvare, og regelsættet forklarer hvorfor — kravene er nærmest håndværksmæssige:

• En fjerbold skal have 16 fjer fastgjort i en bund.
• Fjerene måles fra spidsen til bundens overkant og skal være 62-70 mm lange, og deres spidser skal danne en cirkel med en diameter på 58-68 mm.
• Bunden skal være 25-28 mm i diameter og afrundet forneden.
• Bolden skal veje 4,74-5,50 gram.
• Nylonbolde skal overholde samme mål og vægt, men her accepteres en afvigelse på op til 10 % på grund af materialets anderledes massefylde. Uanset materiale skal boldens flugt svare til en fjerbolds.

Boldafprøvning — hastighedstesten du selv kan lave

Regelsættet indeholder en simpel test (§ 3), som forklarer, hvorfor fjerbolde findes i forskellige hastigheder: Slå et gennemført underhåndsslag, der rammer bolden lige over baglinjen, opad og parallelt med sidelinjerne. En bold med korrekt hastighed skal lande mindst 530 mm og højst 990 mm foran den modsatte baglinje. Lander den længere, er bolden for hurtig til hallen; kortere, og den er for langsom. Derfor køber klubber forskellige hastigheder efter årstid og hal — luftens temperatur ændrer flugten. Vi forklarer hastighedsnumrene på siden om badmintonbolde og fjerbolde.

Ketsjeren

• Ketsjeren må højst være 680 mm lang og 230 mm bred i alt.
• Strengefladen skal være plan og bestå af krydsede strenge, skiftevis over og under hinanden (eller bundet i krydsene) — og må højst være 280 mm lang og 220 mm bred.
• Ketsjeren skal være fri for vedhæng og fremspring, bortset fra dem, der begrænser slid eller vibrationer, fordeler vægt eller fastgør grebet til hånden med en snor — i rimelig størrelse og placering.
• Ketsjeren må ikke have nogen indretning, der gør det muligt at ændre dens form.
• Det er BWF, der afgør, om en ketsjer, bold eller prototype overholder specifikationerne.

Bemærk hvad der ikke står: ingen krav til vægt, balance eller stivhed. Derfor kan du frit vælge mellem en hovedtung angrebsketsjer og en balanceret allrounder — se priserne på vores side om badmintonketchere.

Pointtællingen

• En kamp spilles bedst af tre sæt, medmindre andet er foreskrevet.
• Et sæt vindes af den, der først når 21 point (fra 2027: 15).
• Hvert vundet rally giver et point — du vinder rallyet, hvis modstanderen begår en fejl, eller bolden rammer gulvet inden for modstanderens banehalvdel.
• Ved 20-20 vindes sættet af den, der først opnår to points føring.
• Ved 29-29 vinder den, der først når 30 point — det absolutte loft.
• Vinderen af et sæt server først i næste sæt.

Sideskift

Der skiftes side efter første sæt, inden et eventuelt tredje sæt — og i tredje sæt, når den førende når 11 point (fra 2027: otte). Glemmer spillerne det, skiftes der, så snart fejlen opdages, og bolden er ude af spil — pointstillingen bevares.

Serven

I en korrekt serv skal bolden fra serverens ketsjer bevæge sig i opadgående retning og passere over nettet, så den ville falde i modtagerens servefelt. Derudover gælder (§ 9.1):

• Ingen unødig forsinkelse: når både server og modtager er klar, må serveafgivelsen ikke trækkes ud. Enhver forsinkelse, efter at ketsjerhovedet har fuldført den tilbagegående bevægelse, regnes som unødig.
• Diagonale felter: server og modtager skal stå i diagonalt modsatte servefelter uden at berøre de linjer, der begrænser felterne.
• Fødderne: begge parter skal have en del af begge fødder i konstant berøring med gulvet i en faststående stilling — fra servens start til den er afgivet.
• Bunden først: serverens ketsjer skal ramme boldens bund først (altså korken, ikke fjerene).
• Højden: hele bolden skal være under 1,15 m fra gulvet — eller under serverens talje med nedadpegende ketsjer, se den danske serveregel.
• Fremadgående bevægelse: ketsjeren skal fortsætte fremad fra servens start, til serven er afgivet — ingen opbremsning eller finte midtvejs.
• Ingen forbier: serveren må ikke ramme ved siden af bolden i forsøget på at serve.

Serven regnes for startet ved ketsjerhovedets første fremadgående bevægelse og afgivet, når bolden rammes — eller rammes forbi. Serveren må ikke serve, før modtageren er parat; forsøger modtageren at returnere, anses vedkommende for at have været parat. I double må makkerne stå frit på egen banehalvdel, forudsat at de ikke hindrer serverens eller modtagerens frie udsyn.

Single: serve- og modtagefelt

Reglen, alle nye spillere falder over — og den er faktisk elegant, når man forstår logikken:

• Har serveren nul eller et lige antal point, serves og modtages der i højre felt.
• Har serveren et ulige antal point, serves og modtages der i venstre felt.
• Vinder serveren rallyet, scores et point, og der serves igen — fra det modsatte felt.
• Vinder modtageren rallyet, scores et point, og modtageren bliver den nye server.

Servefeltet følger altså serverens pointtal. Er du i tvivl: kig på din egen score. Lige tal (0, 2, 4 …) = højre.

Double: rækkefølge og felter

Double følger samme princip, men med en fast serverækkefølge oveni:

• Serveparten server fra højre felt ved lige pointtal, fra venstre ved ulige.
• Modtageren er den spiller, der står diagonalt modsat serveren. Den spiller fra modtagerparten, som servede sidst, bliver stående i sit felt.
• Spillerne skifter først servefelt, når de har serveret og vundet et point — ellers står de, hvor de står. Det er dén regel, der forvirrer flest.
• Vinder serveparten rallyet, server samme spiller videre fra det modsatte felt. Vinder modtagerparten, bliver de den nye servepart.
• Serverækkefølgen i et sæt: første server → første modtagers makker → første servers makker → første modtager → første server igen.
• Ingen må serve eller modtage uden for tur eller modtage to serve i træk i samme sæt.
• Det vindende par vælger selv, hvem der server først i næste sæt; taberparret vælger, hvem der modtager først.

Servefeltsfejl

En servefeltsfejl er begået, hvis en spiller har serveret eller modtaget uden for tur eller fra det forkerte servefelt. Opdages fejlen, rettes den, når bolden er ude af spil — og den eksisterende pointstilling gælder. Ingen point annulleres.

Fejl — hele listen

Regelsættets § 13 samler alt, hvad der koster et point. Grupperet så det er til at huske:

Fejl ved serven

• Serven er ikke korrekt udført efter § 9.1 (højde, fødder, bundtræf, diagonal, fremadgående bevægelse).
• Bolden rammer nettet og bliver fastholdt på toppen af det, eller passerer over nettet og bliver hængende i det.
• Bolden rammes af modtagerens makker.

Fejl med bolden i spil

• Bolden lander uden for banens yderlinjer (husk: linjerne er en del af banen).
• Bolden passerer ikke over nettet.
• Bolden berører loft eller sidevægge.
• Bolden berører en spiller eller dennes tøj — uanset hvor på kroppen — eller en genstand/person uden for banen. (Er bygningens indretning i vejen, kan den lokale badmintonmyndighed lave særbestemmelser om fx bjælker.)
• Bolden gribes på ketsjeren og slynges af sted under slaget — det klassiske “hold og kast”.
• Bolden rammes to gange i træk af samme spiller eller først af den ene spiller og derefter af makkeren. Rammer bolden ketsjerhoved og strenge i ét slag, er det ikke en fejl.
• Bolden rammer en ketsjer og fortsætter ikke fremad mod modstanderens banehalvdel.

Fejl begået af spilleren

• Berøring af nettet eller dets støtter med ketsjer, krop eller tøj.
• Ketsjer eller kropsdel ind over nettet på modstanderens side — men: det er tilladt at følge bolden over nettet med ketsjeren, hvis bolden først blev ramt på egen side.
• Ketsjer eller kropsdel ind under nettet på en måde, der generer eller distraherer modstanderen.
• At forhindre en modstander i at udføre et lovligt slag, hvor bolden følges over nettet.
• At distrahere med forsæt — fx ved at råbe eller gestikulere.
• Grov, gentagen eller vedvarende dårlig opførsel.

Let (omspilning)

“Let” standser spillet og dømmes af dommeren — eller af en spiller, hvis der ingen dommer er (§ 14). Det er en let, hvis:

• serveren server, før modtageren er parat,
• der under serven dømmes fejl mod både server og modtager samtidig,
• bolden — efter at serven er returneret — rammer nettet og bliver fastholdt på toppen eller bliver hængende i det efter at have passeret nettet,
• bolden går fra hinanden i spil, så bunden bliver helt adskilt fra resten,
• dommeren vurderer, at spillet forstyrres, eller at en spiller distraheres af en træner fra modsatte side,
• en linjedommers udsyn er hindret, og hverken dommer eller Instant Review System kan afgøre bolden,
• der opstår en uforudset eller tilfældig hindring af spillet.

Når der dømmes let, er spillet ugyldigt fra den sidste serv, og samme spiller server igen. Bemærk forskellen på serv og spil: bliver bolden hængende i nettet på serven, er det en fejl (pointtab) — sker det, efter serven er returneret, er det en let.

Pauser, coaching og straffe

Spillet skal foregå fortløbende fra første serv, til kampen er slut — med to undtagelser:

• 60 sekunder i hvert sæt, når den førende når 11 point (fra 2027: otte point).
• 120 sekunder mellem første og andet sæt og mellem andet og tredje sæt.

Under ingen omstændigheder må spillet forsinkes, for at en spiller kan genvinde kræfter eller luft eller modtage råd — og kun dommeren afgør, hvad der er en forsinkelse. Afbrydes spillet af forhold, spillerne ikke er herre over, bevares pointstillingen.

Coaching — og de danske ungdomsregler

Hovedreglen: en spiller må kun modtage råd, når bolden er ude af spil, og indtil spillerne har indtaget serve- og modtagerpositionerne. For Danmark gælder desuden et særligt appendiks for ungdom:

Reglerne gælder alle rækker — tanken er, at de yngste selv skal lære at løse kampen på banen.

Dårlig opførsel og straffe

En spiller må ikke med overlæg forsinke spillet, forsætligt ændre eller beskadige bolden for at ændre dens hastighed eller flugt, eller opføre sig aggressivt. Dommerens trappe: advarsel → “fejl” mod den forbrydende side → indberetning til Referee, der kan diskvalificere. Tricket med at bøje fjerene for at ændre farten er altså ikke en gråzone — det står eksplicit i regelsættet.

Klassiske situationer — dømt efter regelbogen

1. Bolden lander på linjen

Inde. Alle linjer er en del af det område, de begrænser (§ 1.3). Det gælder både baglinjen, sidelinjerne og servefelternes linjer.

2. Serven rammer nettet og lander korrekt i feltet

God serv — spil videre. Modsat tennis giver netserv ingen omspilning i badminton. Kun hvis bolden bliver fastholdt på toppen af nettet eller hænger fast i det, er det en fejl.

3. Din makker og du rører begge bolden

Fejl. Bolden må kun rammes én gang pr. side — først af den ene og derefter af makkeren er eksplicit en fejl (§ 13.3.8). Undtagelsen er det ene slag, hvor bolden rammer både ketsjerhoved og strenge.

4. Bolden rammer dig i benet — den var tydeligvis ude

Fejl, pointet er modstanderens (§ 13.3.4) — uanset boldens bane. Lad den falde.

Ofte stillede spørgsmål om badminton regler

Klar til hallen?